0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

200 demonstrerer mod politidrab på sort mand i Alabama

Efter at have dræbt en 21-årig sort mand sagde politiet, at han stod bag et skyderi. Men det var ikke rigtigt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et par hundrede demonstranter marcherede lørdag gennem et indkøbscenter i den amerikanske delstat Alabama. Her skød og dræbte en politibetjent torsdag en sort mand, som politiet senere erkendte ikke stod bag et skyderi i centret på thanksgiving.

Betjenten skød og dræbte den 21-årige Emantic Fitzgerald Bradford i kølvandet på et skyderi i indkøbscentret, hvor to mennesker var blevet såret. Ifølge politiet i Hoover flygtede Emantic Fitzgerald Bradford fra stedet med en pistol.

Politiet i Hoover fortalte i første omgang journalister, at Bradford havde skudt en teenager i indkøbscentret. Den udtalelse trak politiet dog tilbage.

»Vi vidste, at det ikke passede«, siger Emantic Fitzgerald Bradfords stedmor, Cynthia Bradford, om da hun hørte, at politiet beskyldte den 21-årige for at stå bag et skyderi.

Stedmoren beskriver Emantic Fitzgerald Bradford som en respektfuld ung mand, som selv er søn af en politibetjent i Birmingham.

Ifølge direktøren for politiet i Hoover, Gregg Rector, mener efterforskerne nu, at der er tale om to personer, som var involveret i skyderiet i indkøbscentret torsdag.

»Mindst én mulig gerningsmand er stadig på fri fod«, siger han.

Drab har vakt vrede

Politiet oplyser, at selv om Emantic Fitzgerald Bradford 'kan have været involveret i hændelsen på en eller anden måde, så er det ikke sandsynligt, at det var ham, der affyrede de kugler, som sårede det 18-årige offer'.

Politidirektør Gregg Rector siger, at politiet beklager, at det i første omgang udsendte en forkert udtalelse om Bradford.

Drabet på Emantic Fitzgerald Bradford har vakt vrede i Birmingham-forstaden Hueytown, hvor Bradford boede.

Lørdag demonstrerede flere end 200 mennesker, blandt andre flere af Bradfords familiemedlemmer, mod drabet på den 21-årige.

»Ingen retfærdighed, ingen fred, råbte de, mens de marcherede gennem indkøbscentret«.

De mange demonstranter holdt et minuts stilhed foran den skobutik, hvor Bradford blev dræbt.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere