Mississippi er den af USA’s stater, hvor det største antal afroamerikanere døde ved lynchning. I årene 1882-1968 blev 581 afroamerikanere lynchet i Mississippi – typisk ved offentlig hængning.
Det var i denne stat i det dybe Syden, at Mississippis vælgere tirsdag gik i stemmeboksene ved et senatsvalg, der er blevet kaldt en folkeafstemning om, hvorvidt staten skulle bevæge sig et skridt væk fra sin racistiske historie eller et skridt tættere på.
Senatsvalget stod mellem den republikanske kvinde Cindy Hyde-Smith og den afroamerikanske demokrat Mike Espy. Begge kunne skrive historie med en sejr: Hyde-Smith som Mississippis første kvindelige senator og Mike Espy som Mississippis første afroamerikanske senator.
Det blev 59-årige Cindy Hyde-Smith, der i nat amerikansk tid skrev historie. Ved Politikens deadline havde hun af de hidtil optalte stemmer fået lidt over 54 procent, og medier som AP og CNN udnævnte hende som vinder.
Valget er det sidste senatsvalg i midtvejsvalget, som ellers fandt sted 6. november. Men Mississippi har en særlig regel, der kræver, at en vinder skal vinde med mindst 50 procent.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her