Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Matt Dunham/AP
Foto: Matt Dunham/AP

Theresa May fotograferet ved et pressemøde i Downing Street nr. 10 15. november. Samme dag som to ministre meddelte deres afgang som følge af brexitaftalen med EU. Nu er minister nr. 7 så gået.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister nr. 7 smækker med døren i protest mod Theresa Mays brexitaftale

Storbritanniens uddannelses- og forskningsminister bliver den syvende til at trække sig fra Mays kabinet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den britiske premierminister, Theresa May, har mere end almindelig svært ved at holde sammen på sit kabinet under den hårde skilsmisse med EU.

Således meddelte Sam Gyimah fredag aften, at han trækker sig fra posten som uddannelses- og forskningsminister. Det sker i protest mod regeringens 'naive' brexitplan.

Det skriver The Telegraph.

Gyimah er dermed den syvende minister, der trækker sig, siden Theresa May løftede sløret for aftalen om det britiske EU-exit.

Sam Gyimah siger ifølge The Telegraph, at aftalen 'ikke er i Storbritanniens nationale interesse'. Han tilføjer, at briterne vil være på 'kurs mod fiasko', hvis de stemmerne for aftalen.

»Vi vil miste, ikke generobre, kontrollen over vores nationale skæbne«, skriver Gyimah i sit opsigelsesbrev.

Opfordrer til endnu en folkeafstemning

Han roser dog samtidig May beslutsomhed i processen. Premierministeren modtog meddelelsen i Buenos Aires, hvor hun deltager i et G20-topmøde.

»Jeg er trist over, at jeg som tidlig og åbenmundet støtte til hendes lederskab har nået en skillevej, hvor jeg ikke kan stå bag hende på dette vigtige emne«, skriver Gyimah.

Den konservative minister opfordrer samtidig Theresa May til at overveje endnu en folkeafstemning om landets EU-medlemskab.

»Vi bør ikke udelukke idéen om igen at spørge folket, hvilken fremtid de ønsker, da vi nu har større forståelse for, hvilke potentielle veje der ligger foran os«, lyder det i Gyimahs afskedsbrev.

Theresa May meddelte tidligere fredag, at Storbritannien ikke vil være med i EU's satellitprogram Galileo efter brexit. Landet har ellers allerede brugt 1,2 milliarder pund på projektet.

Beslutningen om at trække Storbritannien ud af Galileo-projektet har tilsyneladende været udslagsgivende for Sam Gyimahs opsigelse.

Ifølge ham er beslutningen et bevis på, at Storbritanniens interesser 'vil blive trynet igen og igen og konstant af EU i mange år fremover'.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden