0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Avis: Saudisk kronprins var i løbende kontakt med dødspatrulje

På selve drabsdagen sendte kronprins ifølge CIA 11 beskeder til formodet arkitekt bag attentat på journalist.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, var på dagen for drabet på journalisten Jamal Khashoggi flere gange i kontakt med den rådgiver, der efter alt at dømme styrede aktionen.

Det har den amerikanske efterretningstjeneste CIA fundet ud af i sin egen efterforskning af sagen. Det skriver The Wall Street Journal.

Avisen oplyser, at den har set uddrag fra 'højt klassificerede dokumenter', der bygger på opsnapning af elektronisk kommunikation og hemmelige informationer.

Kronprinsen sendte i timerne før og efter drabet, der blev udført på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul den 2. oktober, mindst 11 beskeder til sin rådgiver Saud al-Qahtani, skriver avisen.

CIA kender ikke indholdet i de elektroniske beskeder.

Saudi-Arabien fastholder kronprinsens uskyld

Det har tidligere været rapporteret i amerikanske medier, at CIA's undersøgelse af sagen mundede ud i, at drabet efter alt at dømme skete på direkte ordre fra kronprinsen.

Saudi-Arabien har konsekvent fastholdt, at drabet skete uden kronprinsens kendskab.

CIA's konklusion bygger ifølge Wall Street Journal også på en udtalelse fra den saudiske leder i august 2017. Her talte han tilsyneladende om at sætte en fælde op for Khashoggi.

Bin Salman fortalte således nærtstående, at hvis hans forsøg på at overtale Khashoggi til at vende tilbage til Saudi-Arabien skulle glippe, så kan 'vi måske lokke ham uden for Saudi-Arabien og lave foranstaltninger'.

Rådgiveren Saud al-Qahtani omtales ofte som bin Salmans nærmeste rådgiver. Det antages, at han havde ansvaret for den 15 mand store dødspatrulje.

Han var ifølge CIA i kontakt med dem, samtidig med at han kommunikerede med kronprinsen på dagen for drabet.

Saudi-Arabien har anholdt 18 personer som mistænkte i sagen. Styret har forklaret, at drabsholdet agerede på egen hånd.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at han ikke er blevet præsenteret for oplysninger, der direkte sætter drabet i forbindelse med Mohammed bin Salman.

Jamal Khashoggi var fra sit eksil i USA en harsk kritiker af styret i Saudi-Arabien og især af kronprinsen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden