Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Protest udenfor den saudiarabiske ambassade i Washington 10. oktober i år, hvor folk ønsker at stille kronprins Mohammed bin Salman til ansvar for mordet på Jamal Khashoggi. 
Foto: AP/Jacquelyn Martin
Foto: Jacquelyn Martin/AP

Protest udenfor den saudiarabiske ambassade i Washington 10. oktober i år, hvor folk ønsker at stille kronprins Mohammed bin Salman til ansvar for mordet på Jamal Khashoggi. Foto: AP/Jacquelyn Martin

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Skylden er ved at tage livet af mig«: Vennen fik mobilen hacket og frygter nu, at det kan have kostet Khashoggi livet

Et års privat korrespondance med heftig kritik af den saudiarabiske kronprins kan være medvirkende til, at Jamal Khashoggi blev myrdet, frygter ven.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Gud hjælpe os«.

Det var Jamal Khashoggis reaktion, da han fandt ud af, at et års korrespondance med hård kritik af den saudiarabiske kronprins og hans styre, sandsynligvis var blevet hacket. Af selv samme styre.

Igennem et år inden drabet på Jamal Khashoggi skrev han på Whatsapp med landsmanden, regimekritikeren og aktivisten Omar Abdulaziz, som bor i Quebec i Canada.



Det er blevet til flere end 400 beskeder, hvor Jamal Khashoggi kritiserer den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman.

»Anholdelser er uretmæssige og gavner ham ikke (siger logikken), men tyranni har ingen logik. Han elsker magt og undertrykkelse, og har behov for at vise det frem. Han er som en uhyrlig ’pac-man’, jo flere ofre han æder, jo flere vil han have. Det vil ikke overraske mig, hvis undertrykkelsen også når til dem, som nu hylder ham, så flere, flere igen og så videre. Kun Gud ved det«, skriver han blandt andet ifølge CNN.

CNN har fået adgang til hele korrespondancen, som indeholder beskeder, videoklip, billeder og lydoptagelser.

Aflyttet af spyware

Jamal Khashoggi og Omar Abdulaziz var i deres net-samtale gået i gang med at stifte en aktivistisk ungdomsbevægelse mod det saudiarabiske styre.

Men Omar Abdulaziz opdagede i juni, at han havde fået en underlig besked med et link, som han først troede, hang sammen med noget proteinpulver, han have bestilt online.

Men linket viste sig at aktivere et spyware-program, som herefter ifølge Abdulaziz har aflyttet hans telefon. Dette bekræftes af en rapport fra Torontos Universitet.

Abdulaziz advarede Khashoggi, hvis svar var i august var:

»Gud hjælpe os«.

To måneder efter, var han død.

»De lyttede til vores chat«, siger Omar Abdulaziz til CNN. Hans to brødre og flere af hans venner er for nyligt blevet fængslet af den saudiarabiske regering, og han vurderer, det er på grund af telefon-kommunikation, han har haft med dem også.

»At min telefon blev hacket, spiller en stor rolle i det, der skete med Jamal, er jeg meget ked af at sige. Skylden er ved at tage livet af mig«.

Omar Abdulaziz har nu sagsøgt det israelske firma, som står bag det spyware, som ifølge Abdulaziz er brugt af de hackere, der er brudt ind i hans telefon.

Firmaet oplyser, at deres program er udviklet og kun sælges til regeringer, der for eksempel efterforsker terror.

Omar Abulaziz blev selv advaret af Jamal Khashoggi, som opfordrede ham til at undgå farlige situationer. Mød kun de her mennesker på offentlige steder og gå under ingen omstændigheder ind i saudiarabiske officielle bygninger, lød rådet.

Jamal Khashoggi blev selv sidst set på vej ind i det saudiarabiske konsulat i Istanbul 2. oktober.

Ny kilde forbinder kronprinsen til mordet

Først forklarede de saudiarabiske myndigheder, at Khashoggi havde forladt konsulatet i live, men 20. oktober blev det meddelt, at han var blevet slået ihjel i forbindelse med et slagsmål.

15 saudiarabiske mænd sat i forbindelse med mordet, de fleste ankom til Istanbul i private fly få timer inden Jamal Khashoggi gik ind på konsulatet.

Kronprins Mohammed bin Salman har nægtet at have forbindelse til mordet.

CIA har lyttet til lydoptagelser, som angiveligt er optaget af tyrkiske kilder på det saudiarabiske konsulat, mens Jamal Khashoggi blev slået ihjel.

Og CIA har fået beviser for, at kronprinsen havde kontakt med en rådgiver 11 gange i tidsrummet, lige op til, under og lige efter mordet på Khashoggi, skriver New York Times. En rådgiver ved navn Saud al-Qahtani, der vel at mærke er en af de 15 personer, der er mistænkt for at være involveret i mordet på Jamal Khashoggi, og som nu er blevet fyret af kronprinsen.

Ifølge en tidligere CIA-agent, Bruce Riedel, som nu forsker i udenrigspolitik på Brookings Instituttet, beviser dette, at kronprinsen er involveret:

»Der er kun én ting, de kunne tænkes at tale om. Dette viser, at kronprinsen var vel vidende om det planlagte mord«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden