0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vestager ophæver tysk blokade af danskproduceret strøm

Tysk netoperatør skal garantere en minimumskapacitet på 1300 megawatt per time, siger EU-Kommissionen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med trusler om en astronomisk bøde som garanti har EU's konkurrencekommissær med en afgørelse reelt løst et stort problem for elproducenter i Norden - og for klimaet.

Den tyske netoperatør TenneT har i strid med EU's konkurrenceregler blokeret for salg af dansk strøm, slår Margrethe Vestager fast fredag.

»Med vores afgørelse om at pålægge TenneT bindende forpligtelser til at øge kapaciteten på elforbindelserne mellem Danmark og Tyskland vil flere elproducenter kunne få adgang til det tyske engrosmarked«, siger Vestager.

Afgørelsen slår en streg under, at strømmen ifølge kommissionen skal flyde frit i Europa. Der skal sikres konkurrence på markedet for elektricitet.

Ifølge Dansk Energi har blokaden også medført et klimaproblem. Tyskerne har således bremset 'stadigt grønnere strøm', der ikke kan lagres, fra vedvarende energikilder i Norden.

»I udgangspunktet er det god dag for den grønne omstilling, de danske elproducenter og EU’s grundlæggende værdi om samhandel«, siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, i en skriftlig reaktion.

Stået på i flere år

I årevis har TenneT begrænset kapaciteten på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland. I 2016 stillede den tyske virksomhed blot 11 procent af den mulige kapacitet til rådighed.

Europa-Kommissionen åbnede en sag mod TenneT 19. marts 2018. Det førte til, at TenneT gav tilsagn for at imødekomme kommissionens betænkeligheder.

Resultatet er, at TenneT skal stille 'den maksimumskapacitet til rådighed for markedet, som er forenelig med en sikker drift af elforbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland'.

Det betyder i tal, at TenneT skal garantere en minimumskapacitet på 1300 megawatt pr. time. Det svarer til '75 procent af den tekniske kapacitet'.

Gradvist skal operatøren øge den garanterede kapacitet til 2625 megawatt. Det skal være på plads senest 1. januar 2026.

Overholder den tyske operatør ikke disse løfter, kan kommissionen pålægge en bøde på 10 procent af virksomhedens omsætning på verdensplan.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden