Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste


 Beklemt. Daværende minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) var i tæt kinesisk selskab, du Huawei i april 2015 fejrede   femårsdagen for selskabets indtog i Danmark. Huawei havde lejet hele D'Angleterre og underholdt med Champagne, kanapéer og operasang.
Foto: Simon Fals

Beklemt. Daværende minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) var i tæt kinesisk selskab, du Huawei i april 2015 fejrede femårsdagen for selskabets indtog i Danmark. Huawei havde lejet hele D'Angleterre og underholdt med Champagne, kanapéer og operasang.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Huawei har kontrolleret sig selv

I fem år har Forsvarets Efterretningstjeneste lænet sig op ad sine britiske kollegaers kontrol med den kinesiske tele- og it-kæmpe. Fra The Cell skulle briterne holde styr på kineserne, men det er kineserne, der har betalt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i årevis været dybt betænkelig ved it-kæmpen Huaweis stadig mere centrale placering i det danske mobilnetværk. Forholdet mellem FE og Huawei har fra begyndelsen lignet et arrangeret ægteskab, hvor politiske hensyn til økonomi og samhandel har fyldt mere end frygten for Danmarks sikkerhed.

Historien startede i 2011, da TDC indgik de første kontrakter med Huawei. Dengang advarede FE i en fortrolig rapport regeringen mod at »lukke kineserne ind i den danske infrastruktur«. Centralt placerede kilder har over for Politiken beskrevet, hvordan regeringens Sikkerhedsudvalg valgte at overhøre advarslerne.

Da TDC i 2013 indgik en langt vigtigere aftale med TDC om udvikling, etablering og overvågning af det dengang nye 4G-mobilnetværk, havde FE nedlagt våbnene. I stedet valgte FE at blåstemple en særlig britisk kontrolmekanisme. En frivillig aftale mellem British Telecom og Huawei sanktioneret af de britiske sikkerhedstjenester skulle forhindre, at Kina via Huawei indbyggede såkaldte trojanske heste, der senere kunne bruges til spionage og angreb via cyberspace. Mistanken mod Huawei er vokset gennem årene, men hverken USA eller andre har fremlagt egentlige beviser.

FE kunne ikke andet end at stole på effekten af British Telecoms frivillige aftale med Huawei på samme måde, som tjenesten altid læner sig op ad de britiske sikkerhedstjenester i andre vitale sager. Og Danmark fik adgang til resultaterne af arbejdet. I Storbritannien er det den hemmelige ’lyttetjeneste’ GCHQ, der skal sikre landet mod cyberangreb, og GCHQ medvirker til kontrollen med Huawei i et særligt organ kaldet The Cell.

Men The Cell drives og betales af Huawei, mens de britiske sikkerhedstjenester skal godkende de ansatte. I 2013 advarede det britiske parlaments sikkerheds- og efterretningskomité mod ordningen, som gav Huawei for stor indflydelse og blev kaldt en »avanceret egenkontrol«.

Huawei betaler selv

I Danmark er det overladt til Center for Cybersikkerhed, der er en selvstændig del af Forsvarets Efterretningstjeneste, at beskytte landet og især den vitale infrastruktur mod spionage, misbrug og potentiel sabotage. Danmark blev i 2013 koblet til det britiske system.

I Danmark indgik TDC og Huawei ved siden af tilslutningen til det britiske system en frivillig aftale om blandt andet sikkerhedsgodkendelse af en del af de kinesiske eksperter. Thomas Lund Sørensen var tilfreds med aftalerne: »Ud fra en principiel betragtning er det (den frivillige aftale med Huawei, red.) selvfølgelig den næstbedste løsning, men når du kigger på sikkerhedsniveauet, som er opnået, er jeg egentlig rigtig tilfreds«.

Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed har ikke svaret på spørgsmål om betydningen og effekten af den frivillige ’egenkontrol’, som Huawei udfører i Storbritannien.

Et af de største problemer med kontrollen af det kinesiske udstyr og softwareprogrammer i The Cell er ud over det principielle, at Huawei betaler for arbejdet. Både 4G- og 5G-udstyr består af mange forskellige komponenter, og en stor del af dem er ikke lavet af Huawei, men af andre – ofte kinesiske – underleverandører.

De er beskyttet af aftaler med Huawei, der gør, at Huawei ikke uden videre kan give tilladelse til, at underleverandørernes udstyr og programmer underkastes samme kontrol som Huaweis eget. Privatretlige konkurrenceklausuler gør det ikke muligt at kontrollere alt udstyrs såkaldte kildekoder dybt inde i systemerne. Det er blandt andet der, der er risiko for skjulte trojanske heste, der kan give uønskede adgang til netværket.

Den britiske regerings sikkerhedseksperter frygtede store erstatningskrav, hvis man insisterede på fuld adgang til underleverandørernes kildekoder.

I dag er British Telecom åbenbart blevet betænkelige ved effektiviteten af kontrollen med Huaweis udstyr. På den baggrund vil selskabet ifølge Financial Times over de næste 18-24 måneder fjerne Huawei udstyr fra centrale dele af deres 4G-netværk. Om det skyldes, at der er dukket nye fund op i The Cell, eller om årsagen er den nye og forstærkede bekymring for det kinesiske firma, står ikke klart.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden