Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Rex Tillerson (til venstre) blev fyret af præsident Trump i marts i år. Jeff Sessions (i midten) blev fyret som justitsminister i november. Stabschef i Det Hvide Hus, John Kelly, (til højre) rygtes på vej ud.        
Foto: AP Photo/Susan Walsh
Foto: Susan Walsh/AP

Rex Tillerson (til venstre) blev fyret af præsident Trump i marts i år. Jeff Sessions (i midten) blev fyret som justitsminister i november. Stabschef i Det Hvide Hus, John Kelly, (til højre) rygtes på vej ud. Foto: AP Photo/Susan Walsh

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Dum som en sten«: Trump rakker ned på sin tidligere udenrigsminister midt i nye udskiftninger

Trump er i gang med vigtige udskiftninger i sin inderkreds, alt imens han slås med flere af de forhenværende.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To nyudpegede medlemmer af præsident Trumps hold bliver nu mindet om, at tiden på Team Trump kan være kort og slutte med et grimt brag.

Donald Trump reagerede fredag på en række usædvanlige udtalelser fra sin tidligere udenrigsminister Rex Tillerson ved tweete, at den fyrede Tillerson var »dum som en sten« og »doven ad helvede til«.

Den for en præsident uhørt beskidte nedrakning kom efter, at Rex Tillerson i en tale i Texas havde sagt, at Trump ikke just var nogen læsehest og ikke læste embedsværkets briefinger. Tillerson, der kom til regeringen fra en stilling som topchef i oliegiganten Exxon Mobil, forklarede ifølge avisen Houston Chronicle, at præsidenten er »ret udisciplineret« og ofte bad om at få gjort ting, som Rex Tillerson måtte forklare ham var ulovlige.

Det bitre efterspil kommer, mens Donald Trump er midt i en ny udskiftningsrunde i sin inderkreds.


De seneste dage har præsidenten annonceret, at han vil udpege den tidligere tv-vært Heather Nauert som ny FN-ambassadør i stedet for Nikki Haley, og tidligere justitsminister William Barr som ny justitsminister i stedet for Jeff Sessions, som Trump i månedsvis hånede offentligt, inden han fyrede ham i begyndelsen af november.

Magtfuld præsident

William Barr er en Washington-veteran, som også var justitsminister fra 1991 til 1993 under netop afdøde præsident George H. W. Bush. Hvis Barr godkendes af Senatet, får han ansvar for den særlige Rusland-undersøgelse af, om Trump-folk samarbejdede med russere om at påvirke præsidentvalget i 2016.

Det er en officiel undersøgelse, som Donald Trump er så vred over, at han hånede og til sidst fyrede Jeff Sessions, fordi denne havde erklæret sig selv inhabil som ansvarlig for undersøgelsen. Det skete tilbage i 2017, da det kom frem at Sessions havde fortiet to møder, han selv havde haft med den russiske ambassadør i USA.

Donald Trump indsatte i november Matthew Whitaker som fungerende justitsminister. Han mødte en del skepsis i Kongressen. Trump siger altså nu, at han vil have udnævnt William Barr som permanent justitsminister.

Den erklærede republikaner har støttet en juridisk opfattelse af et stærkt præsidentembede med vide beføjelser. Han har kritiseret aspekter af Rusland-undersøgelsen, men ikke selve undersøgelsens legitimitet. Han har støttet Trumps fyring af FBI-chef James Comey, og er blevet kritiseret af eksperter for at forsvare republikanske krav om en ny efterforskning af demokraten Hillary Clinton.

Rex Tillerson er ikke den eneste aktuelle påmindelse om, hvordan forholdet mellem Donald Trump og nære allierede kan udvikle sig, når det går i stykker. Fredag fremlagde den særlige Rusland-undersøger, Robert Mueller, nye dokumenter, der viste hvordan Trumps tidligere personlige advokat og ’fixer’ af problemer, Michael Cohen, har erkendt at have løjet og brudt loven for at hjælpe Donald Trump. Samtidig beskrev andre dokumenter, at Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort indgik en aftale med efterforskerne, men bagefter løjet for dem. Donald Trump har kaldt Cohen »svag« og rost Manafort som en »modig mand« med en »skøn familie«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kelly på vej ud?

Heather Nauert og William Barr er ikke på plads endnu, før den næste fyring i inderkredsen rygtes nært forestående. Donald Trumps stabschef John Kelly ventes at sige op i løbet af de kommende dage, lød det fra tv-stationen CNN fredag.

Den 68-årige pensionerede general blev hentet ind i juli 2017, og mange håbede, at han kunne strukturere den til tider kaotiske dagligdag i Det Hvide Hus, men forholdet mellem den stive general og Donald Trump, der praler af at handle ud fra sin mavefornemmelse, er blevet dårligere og dårligere.

Ifølge CNN er de to ikke på talefod. Ifølge The New York Times’ har Trump indtil videre ikke kunne få sig selv til at fyre den fire-stjernede general. Selv om Donald Trump slog sig op på sloganet ’you’re fired’ - du er fyret - i reality-tv-serien 'The Apprentice', er det i praksis ofte John Kelly, der står for fyringerne, hvis de da ikke foregår via Twitter, som tilfældet var med Rex Tillerson i marts i år.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden