0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Geert Vanden Wijngaert/AP
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Belgiens premierminister vil fortsat støtte FN-migrantionspagt (Arkivfoto AP Photo/Geert Vanden Wijngaert)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det største parti i Belgien forlader regeringen på grund af migrationspagt

Det flamske nationalistparti forlader den belgiske regering på grund af uoverensstemmelser omkring FN's migrationspagt. Premierminister Charles Michel forsætter med at lede regeringen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FN’s migrationspagt har skabt politisk splittelse og furore i flere europæiske lande. Senest kostede migrationspagten den fire parti-store koalitionsregering i Belgien livet.

Sent lørdag aften måtte premierminister Charles Michel meddele, at det nationalistiske Ny Flamsk Alliance havde trukket sig fra regeringen på grund af en uoverensstemmelse omkring migrationspagten.

Det skete efter en ugelang krise, der startede med at det nationalistiske parti kørte en kampagne på sociale medier om ikke at tilslutte sig migrant-erklæringen.

Det nationalistiske Ny Flamsk Alliance er det største parti i regeringen, og med deres farvel er der således ikke længere flertal bag den belgiske premierminister, Charles Michel. Alligevel fortsætter han ifølge den flamske avis Le Soir som premierminister frem til parlamentsvalget i maj.

Premierministeren har også bebudet, at han fortsat har til hensigt at sætte sin underskrift på pagten og vise Belgiens støtte til erklæringen om, hvordan landene skal samarbejde omkring migration, der skal vedtages i Marrakesh i Marokko mandag og tirsdag.

I Danmark har regeringen med støtte fra Socialdemokratiet besluttet, at den vil underskrive pagten og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil sætte sin underskrift på vegne af danskerne i Marrakesh den kommende uge.

Flere lande imod pagten

Migrationspagten har mildest talt delt verdens nationer. Flere lande har allerede meldt ud, at de ikke vil underskrive erklæringen.

USA var det første land, der udtrykte sin skepsis og ikke ville underskrive. Præsident Donald Trumps begrundelse var, at pagten ville forhindre USA i at føre en selvstændig indvandringspolitik.

Siden har også Polen, Tjekkiet, Østrig, Ungarn, Bulgarien, Polen, Estland, Slovakiet, Israel og Australien erklæret, at de ikke vil tilslutte sig pagten.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden