Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Theresa May fotograferet tidligere i dag, hvor hun ankommer til Downing Street nr. 10.
Foto: Tim Ireland/AP

Theresa May fotograferet tidligere i dag, hvor hun ankommer til Downing Street nr. 10.

Britiske medier varsler eftermiddags-drama: Theresa May vil udskyde brexitafstemning

Afstemningen om skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien er udskudt, skriver flere britiske medier.

Internationalt

Theresa May har i sidste øjeblik valgt at udskyde afstemningen i parlamentet om skilsmisseaftalen med EU.

Det skriver en række britiske medier, herunder Financial Times, Bloomberg og BBC.

Det har længe virket umuligt at samle flertal bag Theresa Mays aftale med EU i det britiske parlament.

Theresa May regerer på et spinkelt flertal i parlamentet, og over 100 af hendes partifæller har offentligt erklæret, at de ville stemme imod. Det samme har det store oppositionsparti Labour. Alligevel har Theresa May udadtil holdt fast i, at aftalen skulle til afstemning tirsdag i underhuset. Den plan er nu skrottet, skriver de britiske medier.

Theresa May har endnu ikke selv meldt noget ud offentligt, men hun har annonceret, at hun vil tale klokken 15.30 (16.30 dansk tid).

EU vil ikke genforhandle

Udskydelsen er opsigtsvækkende fordi, at Theresa May selv har sagt, at aftalen med EU er den bedst opnåelige, og at alternativet kan være at brase ud af EU uden en aftale eller, at Brexit slet ikke bliver til noget.

EU-kritikerne i Theresa Mays eget parti har opfordret hende til at tage tilbage til Bruxelles for at forhandle en bedre aftale. Men ifølge EU er det ikke en mulighed. Budskabet blev gentaget i dag fra EU-kommissionen.

»Aftalen er den bedst mulige og den eneste mulige. Vi vil ikke genforhandle«, sagde talsperson for EU-kommissionen Mina Andreeva mandag formiddag.

I de forgangne uger har en række af Theresa Mays EU-kritiske partifæller forsøgt at vælte hende. De har hidtil ikke kunnet samle det nødvendige antal mandater, men muligheden for at vælte premierministeren vil få ny næring efter dagens poltiske ydmygelse.

Oppositionen vil udnytte Theresa Mays åbenlyse interne problemer til at forlange et nyvalg til parlamenet, mens andre vil forlange, at premierministeren udskriver en ny folkeafstemning om Brexit.

Ifølge Labour-leder Jeremy Coryn viser dagens beslutning, at briterne ikke har »en fungerende regering«.

»Regeringen har besluttet, at Theresa Mays aftale er så katastrofal, at den har taget det desperate skridt at udskyde sin egen afstemning i 11. time«, skriver Jeremy Corbyn i en udtalelse.

May under tidspres

Theresa May er under et hårdt tidspres. Storbritannien forlader formelt EU 29. marts 2019.

Hvis der ikke foreligger en gensidigt godkendt skilsmisseaftale til den tid, bliver der indført told på varer handlet over Den Engelske Kanal. Hertil kommer, at Storbritannien ikke længere kan bero sig på de aftaler, man har indgået gennem de seneste 40 års medlemskab af EU. Briterne er en del af 750 internationale aftaler via EU. Knap 300 af dem handler om frihandel, men resten bestemmer alt fra transport til sikkerhed.

Ifølge den engelske nationalbank vil det kaste den britiske økonomi ud i dyb krise, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden