Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Theresa May blev mødt med kindkys af Hollands premierminister, Mark Rutte.
Foto: Peter Dejong/AP

Theresa May blev mødt med kindkys af Hollands premierminister, Mark Rutte.

May indleder Mission Impossible for at få ny aftale med EU

Theresa May ventes i løbet af tirsdagen af mødes med flere europæiske ledere. Første stop er Holland.

Internationalt

Den britiske premierminister, Theresa May, mødes i dag med Hollands premierminister, Mark Rutte, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel.

Det sker, efter at hun har truffet den dramatiske beslutning at udsætte en afgørende EU-afstemning i parlamentet.

Målet er nu at genforhandle den aftale, hun har indgået om den britiske udtræden af EU.

Det første møde finder sted i Haag klokken 9.00, mens mødet i Berlin starter klokken 13.00, skriver nyhedsbureauet dpa.

Kilder i EU siger til nyhedsmediet Politico, at May fortsætter til Bruxelles, hvor hun mødes med EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.

May forklarede i det britiske parlament mandag, at hun også vil mødes med EU's præsident, Donald Tusk. Men det møde er ikke bekræftet endnu.

Afstemningen om den skilsmisseaftale, hun har indgået med EU, skulle have fundet sted tirsdag.

Men mandag gik May på talerstolen i parlamentet og meddelte, at afstemningen er udsat, fordi hun ikke kan få flertal for aftalen i det britiske parlament.

Hun vil derfor søge en genforhandling. Men det får hun ikke noget ud af, sagde Tusk mandag aften.

»Vi vil ikke genforhandle aftalen«, sagde han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden