Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Matt Dunham/AP
Foto: Matt Dunham/AP

Demonstrationerne i London har været intense op til en forventet parlamentsafstemning om Storbritanniens afsked med EU - men tirsdag blev den udskudt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Forstå balladen om Brexit og 'bagstopperen' på 2 minutter

Briternes vej ud af EU er bragt i uvished, efter at premierminister Theresa May tirsdag aflyste en afstemning i det britiske parlament. Her er sagens kerne i ultrakort form.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad er der sket?

Premierminister Theresa May har udskudt en afstemning i det britiske parlament om sin skilsmisseaftale med EU, i erkendelse af at hun ikke har flertal.

Det manglende flertal skyldes aftalens løsning på den irske grænse. Alle parter ønsker, at grænsen skal forblive så godt som usynlig. Men Storbritannien ønsker at forlade EU’s toldunion. Det kan gøre toldkontrol nødvendig, når en overgangsperiode slutter ved udgangen af 2020.

Hvad er problemet?

Mays hensigt er at bruge overgangsperioden til at indgå en så omfattende frihandelsaftale med EU, at toldkontrol bliver unødvendig. Men EU har krævet garanti for, at grænsen forbliver usynlig uanset hvad.

Når overgangsperioden udløber, skal en komité vurdere, om grænsen kan forblive som i dag. Kan den ikke, forpligter Storbritannien og især Nordirland sig til at blive i toldunion med EU og overholde en lang række EU-regler. Den ordning kaldes for ’bagstopperen’.

Hvad sker der nu?

Mange briter er vrede over, at Storbritannien ikke egenhændigt kan afgøre sin afsked med EU’s toldunion. May vil nu prøve at genforhandle skilsmisseaftalen, før hun senest 20. januar bringer den til afstemning i det britiske parlament.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden