Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Flere demonstrerede foran retsbygningen i Vancouver, da Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou, tirsdag blev fremstillet for en dommer.
Foto: Darryl Dyck/AP

Flere demonstrerede foran retsbygningen i Vancouver, da Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou, tirsdag blev fremstillet for en dommer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Huawei-chef må skifte pas ud med fodlænke i Canada

Meng Wanzhou, som USA har anmodet Canada om at udlevere, er blevet løsladt mod kaution i Vancouver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finansdirektøren for den kinesiske telegigant Huawei, Meng Wanzhou, er blevet løsladt mod kaution i Canada.

Det har en dommer i Vancouver besluttet ved et retsmøde, som sluttede sent tirsdag aften dansk tid.

Det skriver Reuters og flere andre medier.

Dommeren beordrede samtidig Meng til at møde i retten igen den 6. februar.

USA har anmodet Canada om at udlevere finansdirektøren, som mistænkes for at have overtrådt de amerikanske sanktioner mod Iran.

Kravet har vakt stor vrede i Kina og øget spændingerne mellem USA og Kina. Udleveringssagen er endnu ikke afgjort.

Indtil det sker, har Meng fået lov til at forlade sin fængselscelle i Vancouver. Men på en række skrappe betingelser.

Ud over at skulle stille en kautionsgaranti på 10 millioner canadiske dollar (49,3 millioner kroner, red.), skal hun også aflevere sit pas, så hun ikke kan rejse ud af Canada.

Meng har også accepteret at bære en elektronisk fodlænke, hvis hun bevæger sig uden for sin bolig i Vancouver. Fodlænken sikrer, at politiet kan overvåge hendes færden.

Den 46-årige Meng blev anholdt i lufthavnen i Vancouver 1. december, hvor hun mellemlandede på vej til Mexico fra Kina.

Tilbageholdelsen har udløst skarpe reaktioner fra de kinesiske myndigheder.

Kinas udenrigsministerium indkaldt ambassadørerne for både USA og Canada til en opsang.

» Kina opfordrer på det kraftigste Canada til øjeblikkeligt at løslade den tilbageholdte person. Ellers må Canada tage det fulde ansvar for de alvorlige konsekvenser, som kan opstå, lød beskeden til Canadas ambassadør i Bejing, John McCallum, på et møde lørdag.

Kina forlanger desuden, at USA omgående trækker arrestordren tilbage, skrev det kinesiske nyhedsbureau Xinhua søndag.

Huawei har blankt afvist de amerikanske beskyldninger mod Meng, der er datter af selskabets grundlægger.

Sagen sår samtidig tvivl om, hvorvidt våbenhvilen i handelsstriden mellem USA og Kina vil holde, og om verdens to største økonomier kan løse de komplekse problemer, der skiller dem.

Huawei producerer smartphones og netværk til telekommunikation. I modsætning til mange andre kinesiske selskaber henter Huawei størstedelen af sin omsætning i udlandet.

Flere lande har dog bandlyst Huawei. Det skyldes bekymringer over, at selskabet spionerer via sit udstyr, der indgår i blandt andet mobilnetværk verden over.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden