0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Egypten frygter optøjer og forbyder salg af gule veste

Salg af gule sikkerhedsveste er blevet forbudt i Egypten, fordi regeringen frygter, at der i forbindelse med otteårsdagen for begyndelsen på den egyptiske revolution vil opstå demonstrationsgrupper inspireret af De Gule Veste, der i disse uge huserer i Frankrig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De Gule Veste har i de seneste fire uger ikke blot skabt kaos i Paris’ gader og givet Frankrigs præsident Emmanuel Macron sved på panden.

Demonstrationerne har tilsyneladende også vakt opsigt i Egypten, hvor regeringen frygter, at lignende optøjer og demonstrationer kan opstå.

Derfor har den egyptiske regering ifølge nyhedsbureauet AP forbudt alle landets forhandlere at sælge de neongule refleksveste, der normalt ses på vejarbejdere og cyklister i mørket, men som er blevet et symbol på demonstrationerne i Frankrig.

AP har været på gaden i Cairo og spurgt seks forhandlere om, hvorfor de ikke længere har gule veste på lager. To ville ikke tale, mens de fire andre fortalte, at de i mandags fik en ordre om ikke længere at sælge vestene til enkeltpersoner.

Kun, hvis det er en større mængde veste, der købes af et i forvejen godkendt firma, må de sælges. Hvert enkelt salg skal dog stadig godkendes af det egyptiske politi.

»De vil tilsyneladende ikke have nogle til at gøre det, de gør i Frankrig«, siger en anonym forhandler til AP.

Forhandlerne er blevet advaret om, at de vil blive straffet, hvis de ikke overholder restriktionerne. Hvad straffen indebærer, er usikkert.

Årsdag for revolution

I januar er det otte år siden, revolutionen i Egypten begyndte, og Hosni Mubarak blev afsat fra præsidentposten. Det skete 25. januar 2011.

Siden 2013 har der dog været et militærstyre i Egypten ført an af præsident Abdel Fatah al-Sisi.

Han blev genvalgt tidligere på året, dog uden nogen reel modstand, og vandt valget med 97 procent af stemmerne.

Siden Sisi kom til magten har han slået hårdt ned på sine kritikere, på pressen, menneskerettighedsgrupper og pro-demokrati-grupperinger.

Derfor frygter regeringen, at årsdagen i januar kan få modstandere af Sisi-styret til at iføre sig de gule veste og gå på gaden for at demonstrere. Derfor varer forbuddet af salg af gule veste i første omgang indtil slutningen af januar.

Fransk inspiration

Siden 17. november har tusindvis af demonstranter hver lørdag huseret i Paris’ gader og især på hovedgaden Champs-Élysées, der ligger tæt på præsidentpalæet.

I starten protesterede De Gule Veste mod præsident Macrons forslag om at hæve benzinskatten, som de mener, vil ramme de økonomisk svagtstillede i samfundet. Siden har det forvandlet sig til en generel anti-Macron bevægelse, hvor de kæmper for bedre levestandarder, en økonomisk reform, samt at Macron træder ned fra præsidentembedet.

Demonstrationerne har udmundet sig i påsatte brande, smadrede butiksfacader, tåregas fra politiet og flere hundrede anholdelser.

Demonstranternes gule veste er i mellemtiden blevet et symbol på protesterne og er gået verden rundt. Macron har i første omgang trukket forslaget om benzinskatten tilbage og har sat sig for at hæve mindstelønnen i Frankrig.

Men demonstrantionerne fortsætter uhindret, og på lørdag trækker de igen de gule refleksveste over hovedet og tager ud i gaderne.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden