Stol på mig, lød det fra May i Bruxelles.
Foto: Alastair Grant/AP

Stol på mig, lød det fra May i Bruxelles.

Internationalt

May til EU-lederne på topmøde: I kan stole på mig

Man må ændre opfattelsen af, at bagstopperen i briternes udtrædelsesaftale er en fælde, siger britisk leder.

Internationalt

Theresa May har torsdag aften forsøgt at overbevise EU's stats- og regeringschefer om, at hun er i stand til at få en skilsmisseaftale med EU godkendt i det britiske parlament.

»Stol på mig, sagde hun under sin tale til lederne på mødet i Bruxelles.

Det fremgår af en udskrift af hendes budskab til de øvrige 27 ledere. Derpå sendte de hende hjem, så de kunne drøfte, hvordan de skal håndtere situationen, efter at aftalen endnu ikke har fået det blå stempel i Underhuset.

Briterne er skærmte over risikoen for, at de ikke kan slippe ud af et toldsamarbejde med EU.

Det skyldes den såkaldte bagstopper. Det er en nødplan, der ifølge medlemslandene kun skal træde i kraft, hvis parterne ikke inden en overgangsperiode har indgået en aftale om det fremtidige forhold.

»Vi bliver nødt til at ændre opfattelsen af, at denne bagstopper kan blive en fælde, som Storbritannien ikke kan slippe ud af«, sagde Theresa May.

»Indtil det sker, vil aftalen - vores aftale - være i fare«, sagde May.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce