Krise i Sri Lanka fortsætter: Premierminister trækker sig

Parlamentet og præsidenten i Sri Lanka fortsætter deres kamp over den politisk magt i landet.

Internationalt

Flere ugers politiske uroligheder fortsætter i Sri Lanka. Lørdag har Mahinda Rajapaksa trukket sig fra posten som premierminister.

Det oplyser hans søn, der også er parlamentsmedlem for samme parti, til nyhedsbureauet Reuters.

Rajapaksa blev indsat, efter præsidenten i landet, Maithripala Sirisena, fyrede forgængeren, Ranil Wickremesinghe, og suspenderede landets parlament.

Da parlamentet blev kaldt tilbage for at stemme om at gøre Rajapaksa til ny premierminister, var der et flertal i mod ham. I stedet støttede et flertal Wickremesinghe.

Få timer efter udskrev præsidenten valg til afholdelse 5. januar.

Rajapakse er tidligere regeringschef og blev berygtet under offensiven mod tamilske oprørere. Borgerkrigen frem til 2011 kostede titusinder af civile livet.

Han er siden blev beskyldt af FN og internationale organisationer for krigsforbrydelser.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce