En demonstrant med den karakteristiske gule vest, holder en buket roser foran en politibetjent under en demonstration lørdag 15. december i Paris. Omfanget af weekendens demonstrationen vil give et fingerpeg om, hvorvidt den franske regering er ved at ride stormen af ift. befolkningens utilfredshed.
Foto: Kamil Zihnioglu/AP

En demonstrant med den karakteristiske gule vest, holder en buket roser foran en politibetjent under en demonstration lørdag 15. december i Paris. Omfanget af weekendens demonstrationen vil give et fingerpeg om, hvorvidt den franske regering er ved at ride stormen af ift. befolkningens utilfredshed.

Internationalt

Demonstrationer i Paris for femte weekend i træk: »Folk må råbe højere, så de er sikre på at blive hørt«

Ung demonstrant: Vi ønsker mere direkte demokrati. Folk må råbe højere, så de er sikre på at blive hørt.

Internationalt

Nye 'Gule Veste' demonstrationer blev tidligt lørdag indledt på Champs-Élysées i Paris. Det er femte weekend i træk, at der finder protestaktioner sted mod præsident Emmanuel Macron og hans regering.

Omfanget af protesterne i weekenden bliver en vigtig strømpil for, hvorvidt den franske regering er ved at få redet stormen af.

Præsidenten og hans ministre har appelleret til demonstranterne om, at de indstiller deres aktioner og giver regeringen arbejdsro.

»Jeg mener ikke, at vores demokrati kan acceptere det. Vores land behøver ro. Det behøver orden. Der er behov for, at det igen kommer til at fungere normalt«, sagde Macron fredag.

Han henviste til, at der i denne uge er blevet bebudet en række lettelser på skatter og afgifter og en forhøjelse af mindstelønnen. Det er for at imødekomme nogle af de mange krav, der kommer fra demonstranterne.

De seneste lørdage er Paris og andre store byer blevet rystet af voldelige uroligheder, hvor der har været brændende barrikader i gaderne, plyndringer og hærværk samt gadekampe mellem politi og demonstranter.

»Sidste gang gik vi på gaden for at protestere mod afgifterne«, siger en 28-årig demonstrant ved navn Jeremy, som mødte op på den berømte gade med andre aktivister i morgenkulden lidt før klokken otte.

»Denne gang gælder vores institutioner. Vi ønsker mere direkte demokrati«, siger han videre og tilføjer:

»Folk må råbe højere, så de er sikre på at blive hørt«.

Ingen leder, intet partiprogram

Bevægelsen 'De Gulve Veste' har ingen decideret leder og intet partiprogram, hvilket der gør det svært for regeringen at forhandle med dem.

Indtil videre står det klart, at et flertal i befolkningen sluttede op bag protesterne i begyndelsen. Men to meningsmålinger viste tirsdag, at opbakning til demonstrationerne kun var fifty-fifty efter indrømmelserne fra Macron.

Viceindenrigsminister Laurent Nunez siger, at myndighederne venter et lille fald i antallet af demonstranter i forhold til sidste weekend, men at de, der kommer, sikkert vil være mere 'målrettede'.

8000 politifolk er på gaden i Paris lørdag med støtte fra pansrede køretøjer, vandkanoner og heste.

Sidste lørdag var der over hele Frankrig mobiliseret omkring 90.000 politifolk. Omkring 2000 demonstranter blev tilbageholdt - heraf halvdelen i Paris.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce