Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jon Elswick/AP
Foto: Jon Elswick/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny rapport om USA-valgkamp: Russiske troldefarme gik målrettet efter at påvirke afroamerikanske vælgere – og gør det stadig på Instagram

En rapport bestilt af det amerikanske Senat fastslår, at Rusland stadig forsøger at splitte amerikanerne via falske profiler på sociale medier, præcis som de gjorde i præsidentvalget 2016.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En af de falske profiler hed @blackstagram og havde hele 303.663 følgere.

Instagram-profilen @blackstagram postede om filmene 'Black Panther' og 'Malcolm X'. Men dem, der stod bag profilen, var i virkeligheden russiske troldefarme styret af den russiske efterretningstjeneste. Troldefarmene forsøgte via falske profiler som @blackstagram at påvirke præsidentvalget i USA i 2016.

Det viser en ny rapport bestilt af både republikanere og demokrater i det amerikanske Senat, skriver avisen New York Times samt nyhedsbureauet AP.

Russian 2016 Influence Operation Targeted African-Americans on Social Media

Rapporten giver ifølge New York Times nye detaljer om den måde, Rusland påvirkede præsidentvalget i 2016, hvor Rusland via falske sociale medieprofiler, som fremlagt tidligere af amerikanske efterretningstjenester, arbejdede aktivt på at sprede smuds om Hillary Clinton og fremme Donald Trump, samt sprede splittelse blandt amerikanere.

Rapporten er blot én af to nyligt udkomne redegørelser bestilt af Senatet, der bakker op om denne konklusion. Ifølge New York Times fastslår begge rapporter, at et russisk firma ved navn Internet Research Agency (I.R.A. ) oprettede falske profiler på sociale medier for at støtte Donald Trumps præsidentkampagne.

Ud af 81 Facebooksider oprettet af det russiske firma henvendte 30 af dem sig ifølge rapporten sig til afroamerikanere.

»De mest produktive I.R.A.-anstrengelser på Facebook og Instagram målrettede sig specifikt til afroamerikanske fællesskaber og lader til at have fokuseret på at udvikle et sort publikum og at rekruttere sorte amerikanere«, skriver de i undersøgelsen, ifølge New York Times.

Rapporten forsøger ikke at forklare russernes fokus. Men, skriver New York Times, I.R.A.’s taktikker spejler de taktikker, som man brugte i sovjetisk propaganda mod USA under den kolde krig i årene efter 2. Verdenskrig og frem til 1990.

Her lagde russerne ofte vægt på racisme og racekonflikter i deres propaganda, ligesom man i nylige russiske indflydelseskampagner i andre lande har set, at russerne har forsøgt at skabe strid på baggrund af etnicitet.

Nu mest på insta

I forhold til Ruslands indblanding i det amerikanske valg har der hidtil været mest fokus på deres skjulte propaganda-kampagne på Facebook og Twitter.

Men ifølge den nye rapport skiftede russerne til en ny foretrukken platform i 2017, da amerikanske medier begyndte at skrive om Ruslands indblanding i det amerikanske valg i 2016.

Rapporten, udarbejdet af cybersikkerhedsvirksomheden New Knowledge sammen med forskere fra blandt andet Columbia University i New York, kritiserer de sociale medier for at have vildledt befolkningen.

Den konkluderer, at medieplatforme såsom Facebook, hvor stifteren Mark Zuckerberg i år vidnede foran Kongressen, kan have tegnet et misledende billede af, hvordan det ser ud i dag i forhold til russisk forsøg på at øge indflydelse på befolkningen.

»Det er uklart, om disse udsagn var resultatet af fejlagtige analyser eller overlagte undvigelser«, står der ifølge New York Times i rapporten.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden