Tesla-stifter, Elon Musk, præsenterer tunnelen tirsdag den 18. december i Hawthorne, Californien.
Foto: Robyn Beck/AP

Tesla-stifter, Elon Musk, præsenterer tunnelen tirsdag den 18. december i Hawthorne, Californien.

Internationalt

Tesla-stifter afslører underjordisk løsning på trafikpropper

Elon Musk fremviser første sektion af sit højhastighedsnetværk, hvor biler sendes gennem tunneler.

Internationalt

Tesla-stifteren Elon Musk har for første gang demonstreret sit bud på, hvordan man afvikler biltrafik i fremtiden.

Tirsdag fik journalister og andre inviterede mulighed for i Los Angeles at afprøve en tunnel ni meter under jordoverfladen.

Et netværk af lignende tunneler kan ifølge Elon Musk få fremtidens trafik til at glide uden forsinkende køer og trafikpropper.

Gæsterne blev i Tesla-biler fragtet til prøvetunnelen, hvor bilerne i en elevator blev sænket ned i det underjordiske rør.

Derefter blev køretøjerne, som er udstyret med særlige 'styredæk', sendt halvanden kilometer gennem tunnelen med en hastighed på cirka 65 kilometer i timen.

Tunnelen ligger under Musks spaceX-hovedkarter i Hawtorne. Hvis Musk har ret, kan fremtidens billister se frem til, at de ikke skal sidde fast i køer og bøvle med myldretrafik.
Foto: Robyn Beck/AP

Tunnelen ligger under Musks spaceX-hovedkarter i Hawtorne. Hvis Musk har ret, kan fremtidens billister se frem til, at de ikke skal sidde fast i køer og bøvle med myldretrafik.

Musk hævder, at biler uden sikkerhedsrisiko vil kunne køre gennem tunnelsystemet med en hastighed på over 240 kilometer i timen.

Musk beskrev testturen som 'episk' foran en stor skare af journalister.

Idéen til et underjordisk transportsystem fik Musk for to år siden, efter at han tweetede, at trafikken i Los Angeles gjorde ham 'vanvittig'.

»Jeg vil bygge en boremaskine til tunneler og bare begynde at grave«, skrev han i et tweet den 18. december 2016.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce