Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Afghanske sikkerhesdsvagter ankommer ved eksplosionsstedet i Kabul.
Foto: Rahmat Gul/AP

Afghanske sikkerhesdsvagter ankommer ved eksplosionsstedet i Kabul.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst 43 er dræbt i oprørsangreb på ministerier i Kabul

Angreb på regeringsbygninger i Afghanistans hovedstad blev indledt med bilbombe. Tre militante er dræbt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst 43 personer har mistet livet i et angreb juleaftensdag mod regeringsbygninger i Afghanistans hovedstad, Kabul.

Det meddeler landets sundhedsministerium natten til tirsdag dansk tid.

Det gør angrebet til et af de dødeligste i den afghanske hovedstad dette år, skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebet blev indledt med, at en bilbombe detonerede ved indgangen til et område med to ministerier.

Derefter trængte bevæbnede mænd ind i bygningerne og tog gidsler.

Ud over de uskyldige ofre er tre oprørere dræbt. Det oplyser Nasrat Rahimi, der er talsmand for indenrigsministeriet, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det er lykkedes sikkerhedsstyrker at rydde to bygninger for oprørere.

310 personer er reddet ud af bygningerne og bragt i sikkerhed, oplyser talsmanden. Ti civile er meldt såret.

En har brækket flere knogler, efter at han sprang ud fra tredje sal for at slippe væk fra angriberne. Andre er kvæstet af knust glas.

Ingen har umiddelbart taget skylden for angrebet.

Der udspillede sig skudkampe, umiddelbart efter at bilbomben eksploderede mandag eftermiddag. Her lød så endnu en eksplosion.

Et par timer senere steg sort røg op fra de to ministerier, og to militærhelikoptere hang over stedet.

Journalister, der befinder sig i nærheden, fortæller, at der i de forløbne timer har lydt adskillige eksplosioner

»De skyder også mod NDS' område tæt ved, fortæller en medarbejder, der har haft held til slippe ud«.

NDS er den afghanske efterretningstjeneste.

Forlydender om stor amerikansk tilbagetrækning

Angrebet kommer efter nogle turbulente dage i Afghanistan.

En amerikansk embedsmand fortalte i den forgangne uge AFP, at præsident Donald Trump har besluttet at trække »groft sagt halvdelen« af de amerikanske soldater i Afghanistan hjem. En række andre medier har kunnet fortælle den samme historie.

Det er en oplysning, der har forbløffet udenlandske diplomater og folk i den afghanske regering.

Der er for øjeblikket cirka 14.000 amerikanske soldater i landet.

Det igangværende angreb kommer, dagen efter at præsident Ashraf Ghani har udpeget to ministre. De er kendt for at være kompromisløse over for oprørerne i Taliban og Pakistan.

Det er Amrullah Saleh, der skal lede indenrigsministeriet. Forsvarsministeriet overtages af Assadullah Khaled.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden