Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

   En af pyramiderne ved Giza hvor vejsidebomben eksploderede.
Foto: Amr Nabil/AP

En af pyramiderne ved Giza hvor vejsidebomben eksploderede.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bombeangreb dræber fire nær pyramiderne i Giza

Fire er dræbt, og elleve er såret, efter at en turistbus blev udsat for en eksplosion ved pyramiderne i Giza.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En vejsidebombe er eksploderet under en turistbus nær pyramiderne ved den egyptiske by Giza. Tre turister og en rejseguide, der befandt sig i bussen, er blevet dræbt ved eksplosionen.

Derudover er mindst 11 andre personer kommet til skade.

Det oplyser Egyptens anklagemyndighed i en udtalelse.

Der er angiveligt tale om tre turister fra Vietnam og en lokal egyptisk turguide.

I en udtalelse skriver ministeriet, at der var 14 turister fra Vietnam om bord i bussen. Derudover var der en turguide og en chauffør, der begge var egyptere, om bord.

Bussen kørte klokken kvart i seks fredag aften over en hjemmelavet bombe. Bladet de sårede er også chaufføren. Det er uklart, hvem den ellevte sårede person er.

Udenrigsministeriets Borgerservice har udsendt en besked, hvori danskere i området opfordres til at følge de lokale myndigheders anvisninger.

Ved Giza ligger et område med flere pyramider. Den mest kendte er nok Cheopspyramiden. Ved siden af de tre store pyramider i området ligger figuren Sfinksen. Dens formål har angiveligt været at vogte over pyramiderne.

Området er blevet opslugt af storbyen Kairo men er et velbesøgt turistmål.

Turisme er en af de store indtægtskilder i Egypten. I mere end et år har den skrøbelige branche været forskånet for dødelige angreb mod turister i landet.

I 2011 blev køen af turister i Egypten drastisk kortere, efter at landet oplevede et oprør i forbindelse med Det Arabiske Forår.

Nyhedsbureauet Reuters er fredag aften ikke opmærksom på, at nogen hævder at stå bag vejsidebomben.

Islamisk Stat (IS) er en af de militante og jihadistiske organisationer, der opererer i Egypten. Tidligere har IS hævdet at stå bag angreb på turister i landet.

Egyptens sikkerhedsapparat har siden februar haft gang i en større operation med henblik på at udrydde den lokale gren af IS. De militante islamister har haft base på Sinai-halvøen.

I oktober oplyste hæren i Egypten, at 30 soldater og 450 mistænkte jihadister var dræbt i kampe siden operationens begyndelse.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden