0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mehdi Fedouach/Ritzau Scanpix
Foto: Mehdi Fedouach/Ritzau Scanpix

En af 'De Gule Veste' på gaden lørdag 29. december i Bordeaux, Frankrig-

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

12.000 på gaden i Frankrig lørdag: Fransk protestbevægelse begrunder lavt fremmøde med juleferie

Cirka 12.000 mennesker protesterede lørdag med 'De Gule Veste' i Frankrig. I november var tallet 288.000.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fransk politi tog lørdag tåregas i brug, da protestbevægelsen 'De Gule Veste' demonstrerede i Paris.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Hundredvis af mennesker iklædt de symbolske neonfarvede trafikveste tog opstilling foran flere tv-stationer. Her råbte de slagsord mod medierne og landets præsident, Emmanuel Macron, som de ønsker skal gå af.

Da demonstranterne begyndte at gå på togskinnerne og kaste genstande mod politiet, svarede betjentene igen med tåregas.

Også i Nantes i det vestlige Frankrig og i den sydlige havneby Marseille var flere hundrede mennesker på gaden for at protestere mod præsidenten.

Myndighederne vurderer, at op mod 12.000 mennesker deltog i demonstrationerne landet over, hvor adskillige mennesker blev anholdt.

Det er ikke nær så stort et fremmøde som ved den første store demonstration med 'De Gule Veste' den 17. november. Her deltog 282.000 mennesker.

Den 22. december var antallet af demonstranter faldet til 38.600 og altså nu yderligere til cirka 12.000.

Ledende skikkelser i protestbevægelsen begrunder det lave fremmøde med, at mange er på ferie hen over julen.

Protesterer over generel utilfredshed

'De Gule Veste' startede som en protest over en forhøjelse af afgifter på blandt andet fossile brandstoffer. Protesterne er dog blevet udvidet til at inkludere en generel utilfredshed med regeringen og en voksende ulighed.

Frankrigs præsident sagde i november, at han hører, hvad demonstranterne siger, men at han ikke planlægger at skrotte nye afgifter på benzin og diesel.

»Jeg vil ikke give efter over for dem, der ønsker ødelæggelser og uro«, lød det fra Emmanuel Macron.

I flere andre europæiske lande har man også set 'De Gule Veste'-demonstrationer. I Belgien har politiet brugt tåregas mod demonstranter i gule veste. Også i Holland har der været demonstrationer, senest lørdag i Haag.

Demonstrationen i Haag var ikke på forhånd blevet godkendt af politiet. Undervejs udviklede protesterne sig til sammenstød mellem politiet og de cirka 200 demonstranter.

Der blev blandt andet kastet sten og fyrværkeri mod politiet, som 'foretog adskillige anholdelser'. Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?