Egyptisk aktivist får to års fængsel for fake news

Aktivist klagede over sexchikane i Egypten og kritiserede regeringen. Nu skal hun to år i fængsel for det.

Internationalt

En egyptisk appeldomstol har søndag idømt en aktivist to års fængsel, fordi hun ifølge domstolen har 'udbredt falske nyheder'.

Det oplyser hendes advokat og en embedsmand ved domstolen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Retten idømmer også aktivisten, Amal Fathi, en bøde på 10.000 egyptiske pund, hvilket svarer til omkring 3650 kroner.

De 'falske nyheder', Amal Fathi nu er dømt for at have spredt, er en video, som hun delte på Facebook tidligere i år.

I videoen klagede hun over den udbredte sexchikane i Egypten. Hun beskyldte også den egyptiske regering for ikke at gøre noget for at beskytte landets kvinder.

Den 34-årige aktivist hævdede desuden, at sikkerhedsvagter i en bank havde forulempet hende.

I september blev hun idømt to års betinget fængsel for at sprede 'falske nyheder' og have offentliggjort 'stødende indhold'. Det var denne dom, hun havde appelleret, og den blev skærpet af appeldomstolen søndag.

Det er imidlertid kun tre dage siden, at Amal Fathi blev løsladt fra fængslet. Hun blev tilbageholdt i en anden sag, mens hun ventede på, at den kom for retten.

Den anden sag handlede også om spredning af falske nyheder og om 'medlemskab af en terrorgruppe'.

Menneskerettighedsgrupper som blandt andet Amnesty International har tidligere udtrykt bekymring over, at undertrykkende regimer rundt om i verden ivrigt har adopteret den amerikanske præsident Donald Trumps hyppigt brugte vending om 'fake news'.

Grupperne mener, at autoritære ledere rundt om i verden bruges begrebet til at bringe kritiske røster til tavshed.

For et halvt år siden vedtog Egypten en ny lov, der gør det ulovligt at sprede 'falske nyheder'. Siden da er adskillige bloggere og journalister blevet beskyldt for at overtræde loven.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce