0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Brian Witte/AP
Foto: Brian Witte/AP

I USA blev fem personer på avisen Capital Gazette i Annapolis, Maryland, skudt og dræbt i juni.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af dræbte journalister steg i 2018

94 journalister og mediefolk er blevet dræbt i 2018, og dermed stiger tallet for første gang i tre år.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er blevet mindre sikkert at arbejde som journalist i 2018.

Sådan skriver det internationale journalistforbund, IFJ, i begyndelsen af en pressemeddelelse, der annoncerer, at 94 journalister og mediefolk har mistet livet i det år, der snart går på hæld.

Det er den første stigning i antallet i tre år. Og dermed er en ellers nedadgående tendens blevet brudt, skriver organisationen.

I 2017 blev 82 journalister dræbt.

»Denne liste er en trist påmindelse om, at journalisters sikkerhed vil forblive flygtig, udtaler IFJ's generalsekretær, Anthony Bellanger.

»Som sådan står listen som et vidnesbyrd for myndigheders manglende opretholdelse af journalisters sikkerhed. Og deres svigt af forsvaret for demokratisk oplysning og diskurs«.

IFJ offentliggør hvert år en liste over dræbte mediefolk. 84 af de dræbte i 2018 arbejdede som journalister, fotografer, oversættere og teknikere. Ifølge IFJ blev de dræbt som følge af snigmord, målrettede angreb og i krydsild i krigszoner.

De sidste ti dræbte var chauffører og livvagter for journalister.

Ifølge IFJ står væbnet konflikt og militant ekstremisme bag størstedelen af journalistdrab - særligt i lande som Syrien, Afghanistan og Yemen.

Afdækning af narkokrig koster liv

Men organisationen retter en skarp kritik mod det, man kalder 'stigende intolerance over for uafhængig journalistik, populisme, korruption og manglende retssikkerhed' i lande som Mexico, Indien, Pakistan og Filippinerne.

For eksempel er Mexico det land, hvor næstflest journalister blev dræbt i 2018. Det er især undersøgende journalister, der har dækket narkokarteller og korruption i det latinamerikanske land, der er blevet dræbt i snigmord.

IFJ nævner i opgørelsen det kontroversielle mord på den saudiarabiske regimekritiker Jamal Khashoggi samt masseskyderiet på den amerikanske avis Capital Gazette i Maryland, hvor fem journalister blev dræbt.

Ifølge organisationen er Asien - ikke medregnet Mellemøsten - det farligste sted at være journalist. Her har 32 journalister mistet livet. Dernæst følger Nord- og Sydamerika med 27, Mellemøsten og den arabiske verden med 20, Afrika med 11 og til sidst Europa med fire.

Afghanistan er det land, hvor flest journalister blev dræbt i 2018. Her har 11 journalister mistet livet, mens de har dækket den 17 år lange konflikt.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden