Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

68 mennesker er omkommet under uvejr i Filippinerne

Over 40.000 mennesker er blevet tvunget væk fra deres hjem. Mange områder er ikke blevet undersøgt endnu.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af omkomne under et uvejr i Filippinerne i de seneste døgn er blevet opgjort til mindst 68, og tallet ventes at stige, siger en talsmand for landets beredskabsstyrelse.

Mindst 17 er meldt savnet.

»Uvejret forårsagede blandt andet et jordskred og kraftige oversvømmelser. Over 40.000 mennesker er blevet tvunget væk fra deres hjem. Mange områder er ikke blevet undersøgt endnu. Jeg frygter, at antallet af omkomme vil stige yderligere«, siger Claudio Ycot, som leder beredskabsstyrelsen i regionen Bicol.

Myndighederne siger, at mange mennesker måske ikke tog advarsler om uvejret alvorligt nok, da stormen ikke blev betegnet som en tropisk storm, da den ikke havde tilstrækkeligt voldsomme vindstød.

Stormen har ødelagt ris- og majsmarker, og i nogle dele af øriget er veje og broer ufarbare. Redningsarbejdet er vanskeliggjort ved, at det stadigt regner kraftigere i nogle dele af landet.

20 orkaner årligt

Filippinerne rammes hvert år af gennemsnitligt 20 orkaner, der trækker spor af død og ødelæggelse hen over landet.

I 2013 gik orkanen Haiyan hen over den centrale del af Filippinerne, hvorefter 7.360 mennesker blev meldt dræbt eller savnet.

Lørdag blev et jordskælv med en beregnet styrke på omkring 7 registreret sydøst for den filippinske by Davao på øen Mindanao.

Mindanao er verdens tiende mest befolkede ø med mere end 20 millioner indbyggere. Filippinske myndigheder siger, at befolkningen kunne mærke 'moderate og kraftige rystelser'.

Det fik kortvarigt tsunamiadvarselscenteret The Pacific Tsunami Warning Centre til at udsende et tsunamivarsel.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden