0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Seks overlevende er gravet fri efter gaseksplosion i Uralbjergene

En gaseksplosion i Rusland nytårsaftensdag har foreløbig kostet 37 livet. Fire savnes stadig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af omkomne ved en gaseksplosion nytårsaftensdag i en beboelsesblok i den russiske by Magnitogorsk er steget til 37, oplyser russiske embedsmænd.

Myndighederne siger, at fire personer stadig savnes.

Seks børn er blandt de døde, oplyser katastrofeministeriet i Moskva.

Ministeriet siger, at seks personer er blevet gravet fri af murbrokkerne i byen Magnitogorsk i Uralbjergene.

Redningsoperationen fortsætter på fjerde døgn.

Der er afsat 670.000 kroner til hjælp til ofrene, skriver lokale pressetjenester ifølge Tass.

Over 100 redningsfolk er indsat i redningsoperationen.

Siden kollapset har området været ramt af streng nattefrost to nætter i træk med temperaturer nede omkring minus 20 grader.

Gaseksplosionen raserede 35 lejligheder, mens ti andre lejligheder er ødelagt. Boligblokken, der blev bygget i sovjettiden, husede omkring 1100 mennesker. Snesevis af mennesker har stået hjemløse i nytåret efter ulykken.

Nytåret er årets største fest i Rusland.

En 11 måneder gammel dreng blev fundet i live tirsdag, omkring halvandet døgn efter ulykken. Drengen er bragt til et hospital i Moskva for behandling, efter at han har ligget under murbrokkerne i omkring 20 graders frost.

Inden drengen blev fundet, havde redningsmandskabet været tvunget til at indstille eftersøgningen midlertidigt af frygt for, at større dele af boligblokken kunne styrte sammen.

Præsident Vladimir Putin besøgte mandag katastrofestedet i Magnitogorsk, der ligger omkring 1.700 kilometer øst for hovedstaden Moskva.

Myndighederne siger, at der er tale om en ulykke, men det svirrer med rygter om, at eksplosionen kan være terrorrelateret - navnligt efter at tre mennesker blev dræbt ved en eksplosion i en minibus i Magnitogorsk tirsdag.

»Der er ikke fundet spor efter sprængstoffer på stedet«, siger efterforskningskomitéen.

Gaseksplosioner er forholdsvis almindelige i Rusland, hvor meget infrastruktur stammer fra sovjettiden, og hvor sikkerhedsforskrifter og vedligeholdelse ofte ignoreres.

ritzau