0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ikea-møbler og tv flyder i land: Mærsk-partner taber 270 containere i Nordsøen

Den voldsomme storm onsdag fik containerskibet 'MSC Zoe' til at miste 270 containere nord for Holland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

'MSC Zoe' er et af verdens største containerskibe.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et skib fra A.P. Møller-Mærsk-partneren MSC har tabt op til 270 containere i Nordsøen. Containerne er mistet af skibet 'MSC Zoe', et af verdens største containerskibe, skriver Reuters.

Det skete under onsdagens storm, der blandt andet gav stormflod flere steder i Danmark.

»Sidste opdatering: 270 containere er faldet over bord. Indholdet er ikke kendt ud over det, der er skyllet i land på øerne«, skriver den hollandske kystvagt på Twitter og fortsætter i et andet tweet:

»Kystvagten fortsætter med at spore containerne. Fly vil fortsætte søgningen torsdag formiddag«.

Blæst af ved Borkum

Ifølge Reuters blev containerne blæst af skibet ved den tyske ø Borkum og flød mod Holland.

»'MSC Zoe' kom ind i hårdt vejr på vej mod Bremerhaven i Tyskland 2. januar. Uheldigvis blev et antal containere beskadiget eller tabt under meget svære omstændigheder«, skriver MSC i en pressemeddelelse.

Selskabet har hyret en privat aktør til at hjælpe med at spore containerne, da de udgør en fare for skibstrafikken.

Flere containere er skyllet i land og er åbnet på de hollandske øer Terschelling og Vlieland.

Skattejægere og lykkeriddere skulle allerede være i gang med at tage for sig af vraggodset, der ifølge Reuters blandt andet tæller Ikea-møbler, tøj og fladskærms-tv.

Kan indeholde farligt godt

Det kategoriseres som vraggods, og beboerne på de hollandske øer har i århundreder nydt godt af, at den slags skyllede op på deres strande.

Myndighederne advarer dog folk imod at røre containerne, da flere kan indeholde farligt gods.

'MSC Zoe' har en kapacitet på 19.224 tyvefodscontainere, hvilket gør det til et af verdens største containerskibe.

Billeder af skibet viser utallige containere fra A.P. Møller-Mærsk. Maersk Line og MSC har i flere år været partnere i 2M-alliancen.

Her deler de to rederier skibe og kapacitet på de helt store ruter mellem Asien og Europa, de transatlantiske ruter og stillehavsruterne.

A.P. Møller-Mærsk har ingen kommentarer til hændelsen.

ritzau