Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Amazonas er hjemsted for over 100 isolerede stammer. Billedet viser et langhus, som tilhører en af stammerne og er fotograferet fra luften.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brasiliens nye leder vil have industri i Amazonas

Civile organisationer og miljøforkæmpere er forfærdede over, at regnskov og biodiversitet nu trues yderligere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der gik ikke mange timer, efter at den højreradikale Jair Bolsonaro var indsat som præsident i Brasilien, før han bekræftede miljøforkæmpernes største frygt. Som en af sine allerførste handlinger gav han i et dekret landets landbrugsministerium – og dermed den magtfulde landbrugsindustri – ansvaret for den oprindelige befolknings territorier i Amazonas.

Skridtet var ventet, for i sin valgkamp bebudede Bolsonaro, at han gerne ser en større kommerciel udnyttelse af Amazonas, der også kaldes verdens lunger og er essentiel for verdens tilstand.

Med dette skridt opfylder Brasiliens nye præsident et stort ønske hos kvægavlere og sojaindustrien, der overvejende kontrolleres af konservative protestanter, de såkaldte evangelister. De var stærkt medvirkende til, at Bolsonaro vandt valget i oktober sidste år over Arbejderpartiets kandidat, Fernando Haddad.

»Mere end 15 pct. af landets overflade er afmærket som indiansk territorium. Der bor mindre end 1 million disse isolerede steder, der er det oprindelige Brasilien, men udnyttet og manipuleret af ikkestatslige organisationer. Lad os sammen integrere disse borgere og således værdsætte alle brasilianere«, tweetede den nye præsident, der tilsyneladende følger i Donald Trumps fodspor, når det gælder om at kommunikere med befolkningen. En lind strøm af tweets udgår allerede fra hans telefon.

Det er sandt, at kun 1 million af Brasiliens 209 millioner indbyggere betegnes som oprindelig befolkning, og de bor overvejende i mere end 300 små samfund i Amazonas, men der bor yderligere 34 millioner mennesker i området, og også de er afhængige af et bæredygtigt miljø.

Civile organisationer og miljøfolk er forfærdede ved udsigten til, at det i forvejen skrøbelige miljø i det tropiske Amazonas nu er i endnu større fare for afskovning og udryddelse af truede dyrearter. 60 procent af de 7,4 millioner kvadratkilometer, der udgør Amazonas, ligger i Brasilien, som også har verdens største biodiversitet.

Fuld fart på motorsavene

Ifølge miljøorganisationen Greenpeace udgjorde afskovningen kun 1 pct. af Amazonas i 1970’erne, hvor den nu er nået op på 18 pct. Eksperter har advaret om, at når eller hvis afskovningen kommer op på 20-25 pct., vil det sarte økosystem begynde et uopretteligt kollaps.

»Amazonas regulerer planetens temperatur, og hvis regnsystemet ændres, vil der ske et katastrofalt kollaps. Det vil ændre klimaet og Jordens evne til at lagre kuldioxid i atmosfæren. Det vil kunne mærkes i hele verden«, siger klimaeksperten Fábio Albergaría de Queroz til den franske tv-station France24.

Men miljø og klima er ikke prioriteter for den nye præsident, der også har antydet, at der ikke længere skal falde bøder til de multinationale firmaer, som overtræder miljølove, når de for eksempel udnytter de naturlige ressourcer. Han har også sagt, at den oprindelige befolkning ikke »skal have så meget som 1 centimeter mere jord«.

Ansvaret for at afgrænse og bevare de oprindelige folks territorier har hidtil ligget hos Funai, en statslig organisation under justitsministeriet, der blev sat i verden for at passe på de oprindelige folks rettigheder og omgivelser.

Landbrugsministeriet vil nu blive ansvarlig for spørgsmål vedrørende »jordreform, regulering af ejendom i landområder i Amazonas, indianske territorier og områder for quilombolas«, hedder det. Sidstnævnte er efterkommere af bortløbne slaver. Ministeriet har ofte været i konflikt med både jordløse bønder, oprindelige folk og miljøforkæmpere.

Også på andre måder vil Bolsonaro gerne efterligne Trump. Det gælder især ønsket om at forlade Paris-aftalen fra 2015 om at begrænse verdens klimaforandringer. Trump bebudede allerede sidste år efter pres fra klimaskeptikere, at USA forlader aftalen. Under sin valgkamp lagde Bolsonaro ikke skjul på, at han heller ikke tror på klimaforandringer, og at aftalen efter hans mening begrænser Brasiliens suverænitet i Amazonas. Han har dog senere trukket i land, men har droppet landets tilsagn om at være vært for dette års globale klimatopmøde. Det vil i stedet finde sted i Chile.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jordejere advarede

Bolsonaros ønske om at sammenlægge landbrugsministeriet og miljøministeriet blev også kritiseret fra mange sider med det argument, at de to ministerier har modstridende interesser. Præsidenten opgav dog først tanken, da de store jordejere i området mente, at et sådant skridt nok ikke vil falde i god jord hos deres kunder i Europa. I stedet udnævnte Bolsonaro advokaten Ricardo Salles til ny miljøminister. Salles blev sidste år beskyldt for at favorisere private virksomheder og tilsidesætte miljøregler, da han bestred posten som miljøminister i delstaten São Paulo.



Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden