Nationalforsamlingen i Venezuela kalder Nicolas Maduros anden præsidentperiode for 'illegitim'.
Den oppositionskontrollerede nationalforsamling anses af blandt andet USA som den sidste tilbageværende demokratiske institution i Venezuela.
Forsamlingen opfordrer militæret til at gribe ind og støtte en 'genoprettelse af demokratiet' i landet.
Maduro vandt i maj et omstridt præsidentvalg i Venezuela, som var boykottet af landets største oppositionsalliance. Derfor skal han efter planen genindsættes i sin anden præsidentperiode 10. januar 2019.
Både USA og EU har tidligere vurderet, at valget ikke levede op til de laveste internationale standarder.
»Vi bekræfter endnu engang Nicolas Maduros illegitimitet«, siger Juan Guaido, som netop er blevet taget i ed som præsident for nationalforsamlingen.
»10. januar vil han tilrane sig præsidentskabet. Dermed vil nationalforsamlingen være den eneste instans, der legitimt repræsenterer folket«.
Vil ikke anerkende Maduro
Nationalforsamlingen har reelt næsten igen magt i Venezuela, efter at Maduro i august 2017 godkendte et dekret, der gav et nyetableret forfatningsråd lovgivende magt.
Ifølge USA betød det i praksis, at den demokratisk valgte nationalforsamlings magt blev overtaget af et autoritært råd.
USA og flere europæiske lande har på grund af udviklingen i Venezuela i løbet af de seneste to år indført en række sanktioner mod landet.
Fredag har udenrigsministre fra 12 latinamerikanske lande samt Canada erklæret, at man ikke vil anerkende Maduro som præsident, hvis han vil forsøge at blive ved magten.
De kræver, at han i stedet overgiver magten til landets nationalforsamling.
Det ellers så olierige Venezuela befinder sig i en omfattende krise, der forværres dag for dag. En galopperende inflation og mangel på mad og medicin er blandt de største udfordringer for indbyggerne.
Fra januar til juni sidste år flygtede 2,3 millioner venezuelanere ud af landet. Det svarer til cirka syv procent af landets befolkning på 32,8 millioner.
ritzau
