0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rusland: For tidligt at drøfte udveksling af mistænkt spion

Flere spekulerer i, om Rusland vil bruge amerikanske Paul Whelan til at få russiske Maria Butina udleveret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ruslands viceudenrigsminister afviser forlydender om, at en amerikaner, som er tilbageholdt i Moskva på mistanke om spionage, kan blive udvekslet for en russisk statsborger i USA.

Amerikanske Paul Whelan har været tilbageholdt i Rusland siden den 28. december. Ifølge hans advokat er han anklaget for spionage og risikerer op til 20 års fængsel.

Den 48-årige tidligere marinesoldats familie siger, at han var i Rusland for at deltage i en vens bryllup. Familien afviser i øvrigt alle anklager om spionage.

Dagen efter Whelans anholdelse - den 29. december - blev russiske Dmitrij Makarenko ifølge det russiske udenrigsministerium tilbageholdt på Nordmarianerne, en amerikansk øgruppe i Stillehavet.

Anholdelserne af Whelan og russiske Makarenko kommer et par uger efter en opsigtsvækkende sag mod russiske Maria Butina.

Hun erklærede sig 11. december skyldig i at infiltrere den amerikanske våbenlobby National Rifle Association (NRA). Her forsøgte hun at påvirke amerikanske politikere fra Det Republikanske Parti.

Afskediget for dårlig opførsel

Flere har spekuleret i, om russerne vil bruge Paul Whelan til at få Maria Butina udleveret.

Men ifølge den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, er det for tidligt at begynde at drøfte en mulig udveksling af Paul Whelan for Maria Butina. Ministeren peger på, at Whelan endnu ikke er blevet officielt sigtet.

»Hvad angår spørgsmålet om en mulig udveksling er det umuligt og fejlagtigt at diskutere nu, eftersom der ikke er fremlagt en officiel sigtelse«, siger Sergej Rjabkov til det russiske nyhedsbureau RIA-Novosti.

»Sigtelserne vil blive præsenteret i den nærmeste fremtid«, siger han ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Paul Whelan blev afskediget fra USA's marinekorps for dårlig opførsel.

Han arbejder nu som global sikkerhedsdirektør for en amerikansk bilproducent og bor i Michigan.

ritzau

Annonce

Læs mere