Den gule vest er et udtryk for utilfredshed. Men ingen er helt enige om, hvad de er utilfredse med.
Foto: Mehdi Fedouach/Ritzau Scanpix

Den gule vest er et udtryk for utilfredshed. Men ingen er helt enige om, hvad de er utilfredse med.

Internationalt

Frankrig-ekspert om De Gule Veste: »Så snart Macron gav efter for nogle af deres krav, er der dukket nogle nye op«

De Gule Veste i Frankrig angreb lørdag en offentlig institution. Det viser, at bevægelsen er mangehovedet og konstant muterer, hvilket gør det svært for Macron at gøre noget. Men gøre noget skal han, hvis han vil gennemføre reformer i fremtiden, mener ekspert.

Internationalt

Der er et stort problem med demonstrantbevægelsen De Gule Veste i Frankrig.

I hvert fald, hvis man hedder Emmanuel Macron og er en præsident, der gerne vil have styr på de uroligheder, der blussede op igen i denne weekend efter, at det hele ellers var stilnet lidt af over julen.

Risikoen for Macron er, at han rammer en mur, så snart han kommer med en ny reform

Ifølge Frankrig-ekspert Jørn Boisen er den gule trafikvest nemlig kun et symbol på utilfredshed. Hvad det så dækker over er næsten forskelligt fra person til person.

»Der er 50 nuancer af gul. Det er en bevægelse, der er mangehovedet og hele tiden muterer. Det betyder også, at så snart Macron gav efter for nogle af deres krav, er der dukket nogle nye op«, siger han.

Det er også bevægelsens anarkisme, der har præget demonstrationerne siden bevægelsen tog fart, da en kvinde ved navn Priscilla Ludosky sidste maj lancerede en protestbevægelse på Facebook mod afgiftsforhøjelserne i januar 2018 på 58 øre per liter diesel og 29 øre på benzin. Ved udgangen af oktober havde omkring en million sluttet sig til Priscilla Ludoskys protestbevægelse.

De blev blandt andet kendt for at blokere rundkørsler rundt omkring i landet, men som Boisen siger var kravene forskellige fra rundkørsel til rundkørsel.

Godt image trods vold

Og det er også grunden til, at nogle af demonstranterne er begyndt at angribe offentlige institutioner som det ministerium, der blev angrebet lørdag. For efter at Macron før jul gav efter for nogle af demonstranternes krav er »de moderate faldet fra«, som Boisen siger.

Men selv om bevægelsen forsat er meget voldelig, er der mange franskmænd, der støtter dem.

»Selv om folk ikke går på gaden på samme måde længere, siger meningsmålinger, at De Gule Veste har ret stor opbakning og et godt image«.

Så Macron er med andre ord nødt til at bøje sig igen, tror Boisen.

»Macron er nødt til at give noget. Risikoen for Macron er at han rammer en mur, så snart han kommer med en ny reform. Og det er jo meningen, han skal det. Som arbejdsunderstøttelsesreformen og pensionsreformen, der begge er kæmpe store. Der nytter det ikke noget han får ballade, så snart nogen tager en gul vest«, siger han.

Der er så bare det praktiske problem, at der ikke er nogen accepterede leder, hvorfor Macron ikke rigtig har nogen at snakke med. Enkelte personer har en gang imellem stillet sig frem som leder af bevægelsen, men har aldrig haft alles opbakning.

Worst case scenario

Ifølge Boisen forsøger de franske myndigheder nu at slå hårdere ned på lovovertrædelserne.

»De prøver at sørge for, at det ikke går amok igen, og det ser ud til at lykkes nogenlunde, uden at det bliver politivold«, siger han, selv om lørdagens demonstration stadig eskalerede.

Det er bare svært.

»Macron vil jo prøve at gøre skellet mellem landet og beslutningstagerne mindre. Det var det han gik til valg på. Men det med at organisere et inddragende demokrati er en langstrakt process og de udsigter kan franskmændene grundlæggende ikke lide. De oplever problemerne nu«.

Det er blandt andet enormt offentligt system, der bruger flere milliarder på sociale sikringer, der ikke rigtig virker, der gør befolkningen utilfreds og utryg.

Hvad er worst case scenario i den her historie?

»Mange føler, at det her er worst case scenario. Det er derfor de demonstrerer«.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce