0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Saudiarabiske kvinder kan få besked om skilsmisse på sms

Søndag begynder nyt tiltag, der skal forhindre, at saudiarabiske mænd skjuler en skilsmisse fra deres hustru.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Saudiarabiske kvinder har fremover ret til at få besked om det, hvis de er blevet skilt fra deres mand.

Sådan lyder indholdet i en ny lov, der søndag træder i kraft i Saudi-Arabien.

Den nye lov betyder, at Saudi-Arabiens domstole er pålagt at sende en sms til saudiarabiske kvinder, hvis de er blevet skilt.

Det skriver Bloomberg og BBC.

Ifølge kvindelige advokater i landet skal det sætte en stopper for, at mænd i hemmelighed lader sig skille fra deres hustru.

»Det nye tiltag sikrer, at kvinder beholder deres rettigheder, når de bliver skilt«, siger advokaten Nisreen al-Ghamdi.

Hun refererer blandt andet til kvindernes ret til ægtefællebidrag.

Advokaten Samia al-Hindi siger til den saudiarabiske avis Okaz, at hun har kendskab til mange kvinder, der er blevet skilt uden at være klar over det.

Værgesystem skaber et ulige samfund

Det nye tiltag betragtes som en del af kronprins Mohammed bin Salmans økonomiske og sociale reformer, skriver BBC.

Sidste år blev det også tilladt for saudiarabiske kvinder at køre bil. Forinden var Saudi-Arabien det eneste land i verden, der har havde et forbud mod, at kvinder kunne køre bil.

Kvinder har blandt andet også fået lov til at kunne overvære fodboldkampe og varetage job, som ellers har været forbeholdt mænd.

Der er dog stadig meget, som saudiarabiske kvinder ikke må gøre uden tilladelse fra en mandlig værge - typisk deres mand, far, bror eller søn.

Det drejer sig blandt andet om at rejse til udlandet, blive gift, åbne en bankkonto og at søge om et nyt pas.

Værgesystemet i Saudi-Arabien har været med til at skabe et af de mest ulige samfund i forhold til ligestilling i Mellemøsten.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere