Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Hollands udenrigsminister, Stef Blok, da han i dag fortalte om mistanken mod Iran.
Foto: Bart Maat/Ritzau Scanpix

Hollands udenrigsminister, Stef Blok, da han i dag fortalte om mistanken mod Iran.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister: Iran står bag to politiske drab i Holland

Hollands udenrigsminister, Stef Blok, siger, at Iran stod bag drab i hollandske byer i 2015 og 2017.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Iran står bag to politiske drab i Holland. Det oplyser den hollandske udenrigsminister, Stef Blok, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Den hollandske efterretningstjeneste har fundet stærke tegn på, at Iran var involveret i likvideringerne af to hollandske statsborgere, som var af iransk oprindelse, skriver Blok i et brev til det hollandske parlament«.

»Drabene skete i Almere i 2015 og i Haag i 2017«, oplyser han.

»De to personer var stærke modstandere af det iranske regime«, tilføjer han.

Attentatplan i Ringsted

EU's medlemslande har i dag vedtaget sanktioner mod Iran efter attentatplaner i Danmark og Frankrig sidste år.

Ifølge PET planlagde den iranske efterretningstjeneste i efteråret at slå til mod en gruppe eksiliranere i Ringsted.

Eksiliranerne er medlem af gruppen ASMLA, der ønsker en selvstændig arabisk stat i det sydvestlige Iran. Gruppen betragtes af Iran som terroristisk.

Bombeforsøg i Paris

Frankrig sanktionerede i efteråret to iranere, som skal have stået bag et bombeforsøg mod iranske oppositionsfolk ved Paris.

Der er også en sag fra i sommer i Belgien, hvor et par blev stoppet i en bil med sprængstof og en detonator. Desuden blev en iransk diplomat i samme sag anholdt i Tyskland.

USA indførte i begyndelsen af november nye sanktioner mod Iran.

Det skete, efter at præsident Donald Trump har anlagt en hård linje over for Iran i forlængelse af beslutningen om at trække USA fra den internationale atomaftale med iranerne.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden