Foto: Jens Dresling
Internationalt

Norsk rigmands kone kidnappet: Kidnapperne kræver 67 millioner i virtuel valuta

Der er fremsat alvorlige trusler, hvis løsesummen ikke indbetales. Kidnapningen menes, at skyldes mandens rigdom.

Internationalt

Konen til en af Norges rigeste er forsvundet fra sit hjem nær Oslo på tiende uge.

Den 68-årige Anne-Elisabeth Falkevik Hagen menes at være blevet kidnappet, bekræfter det norske politi til Aftenposten.

Hun har været forsvundet i 74 dage fra sit hjem i Lørenskog.

Sagen er blevet efterforsket i al hemmelighed indtil nu af hensyn til den savnedes liv. Det skyldes, at der i hjemmet blev fundet en skriftlig besked om, at hvis politiet var involveret, ville den 68-årige dø.

Politiet fortæller til Aftenposten, at der har været meget begrænset dialog med de påståede kidnappere. Men politiet vil ikke angive, hvor hyppig kontakten har været, eller hvordan den har fundet sted. Kommunikationen er sket via en digital platform.

Før jul blev det norske medie informeret om, at der indtil da ikke var tegn på liv fra den kidnappede kvinde.

Unik sag i Norge

Kidnapperne har krævet en løsesum på ni millioner euro indbetalt via den virtuelle kryptovaluta kaldet Monero svarende til omkring 67 millioner danske kroner. Monero har den særlige egenskab, at den ikke kan spores. Der er angiveligt fremlagt alvorlige trusler om, hvad der vil ske for med den kidnappede kvinde, hvis løsepengene ikke indbetales.

Politiske kilder siger til Aftenposten, at sagen er helt unik i Norge. Der har aldrig været kidnapningssager, hvor løsesummen er krævet i virtuel valuta.

En af teorierne bag kidnapningen er, at kvindens mand er en af Norges rigeste. Hendes mand, investor og ingeniør Tom Hagen, er på 172. pladsen over Norges rigeste mennesker. Han har hovedsagelig tjent sine penge på ejendomsinvesteringer og salg af strøm.

Der er endnu ikke nogle sigtede i sagen.

Klokken 11 i dag holder det norske politi pressekonference om sagen. Tom Hagen har ikke ønsket at kommentere sagen før pressemødet.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce