Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Foto: Janus Engel
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tæt på ny svensk regering: Centerpartiet peger på Löfven som ny statsminister

Efter fire måneder ser der endelig ud til at være et gennembrud i regeringsforhandlinger.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Centerpartiets leder Annie Lööf siger på et pressemøde i Sverige, at hun vil pege på Socialdemokraternas leder, Stefan Löfven, som ny statsminister.

Fire måneder og to dage er der gået siden, at Sverige var til valg, ser det dermed ud til at være tæt på, at Sverige får en ny regering, der består af Socialdemokraterna og Miljöpartiet.

De fire partier Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna er meget tæt på at indgå en regeringsaftale.

Annie Lööf tror ikke, at det er muligt fortsat at pege på Moderaternas Ulf Kristersson, uden at det giver indflydelse til Sverigedemokraterna. Hun siger, at det er for at undgå, at Sverigedemokraterna får indflydelse, men at det ikke er gratis for Socialdemokraterna.

»Det er den bedst mulige løsning i vældig svær situation«, siger Annie Lööf.

Annie Lööf siger på et pressemøde i Sverige, at hun vil pege på Socialdemokraternas leder, Stefan Löfven, som ny statsminister.
Foto: Tt News Agency/Ritzau Scanpix

Annie Lööf siger på et pressemøde i Sverige, at hun vil pege på Socialdemokraternas leder, Stefan Löfven, som ny statsminister.

Nu venter alle på et svar fra det andet borgerlige midterparti Liberalerna, om det vil være med i regeringsaftalen.

I så fald vil en ny regering have opbakning fra mindst 167 af Riksdagens 349 medlemmer.

Centerpartiet har hele dagen holdt møde i partiledelsen og efter dette møde er ledelsen blevet enige om den nye kurs. Centerpartiet godkender et udkast, som Socialdemokraterna har lavet mellem de fire partier.

»Det gør Sverige mere liberalt og dermed bedre«, siger hun om udkastet, som Liberalerne også skal godkende.

Liberalernas ledelse holder møde i morgen om den nye kurs.

Vigtigt skifte

Centerpartiet og Liberalerna er de absolutte nøglespillere, for at Socialdemokraternas Stefan Löfven som ny regeringsleder. De to partier har ellers gennem hele valgkampen peget på Moderaternas leder, Ulf Kristersson, som ny statsminister – partierne er nemlig en del af den borgerlige Alliansen sammen med Moderaterna og Kristdemokraterna.

De fire partier, som nu bakker op om Löfven, skal dog nok ikke i regering sammen. Ifølge Aftonbladet bliver det sandsynligvis alene Socialdemokraterna og Miljöpartiet, som skal i regeringen sammen.

Men som et led i, hvad de svenske medier kalder for en ’anti SD-klausul’, er Centerpartiet og Liberalerna sat frie til at pege på Stefan Löfven.

Det har nemlig været et krav fra Alliansen, at det indvandrefjendtlige parti Sverigedemokraterna, skulle holdes uden for indflydelse. Det krav har været så vigtigt for særligt Centerpartiet og Moderaterna, at begge partier stemte nej til, at Ulf Kristersson skulle være Sveriges nye statsminister.

Sverigedemokraterna ville nemlig også stemme for den regeringskonstellation, og dermed ville de to borgerlige partier være afhængige af Sverigedemokraternas stemmer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden