Brevdiplomati: EU giver May ønskede forsikringer før afstemning

Brevudveksling mellem EU’s chefer og Theresa May før tirsdagsens Brexit-afstemning viser, at man får svar, som man spørger.

Internationalt

Der står godt nok »Kære premierminister« i brevet til fra de to EU-ledere, men den reelle modtager er naturligvis ikke Theresa May. Modtageren er nærmere den britiske offentlighed og i særdeles de britiske parlamentsmedlemmer, der tirsdag skal stemme om Mays skilsmisseaftale med EU.

Faktisk kan man hævde, at Theresa May selv har bestilt indholdet i brevet fra EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Som man spørger, får man som bekendt svar. Og i et brev dateret mandag spørger Theresa May de to EU-ledere, om mon ikke de deler opfattelsen af, at skilsmisseaftalen er bedre end sit rygte. At aftalens hjørnesten om oprettelsen af en midlertidig toldunion, den såkaldte bagstopper, slet ikke bør komme i brug.

Og jo, jo, det er de to herrer helt enige i, kan man læse i deres svarbrev, også dateret mandag.

»Kommissionen kan bekræfte, at EU – helt ligesom Storbritannien – ikke ønsker, at bagstopperen bliver iværksat. Hvis det skulle ske, ville det give et ikkeoptimalt handelsarrangement for begge parter«, skriver Tusk og Juncker.

Aftalen mellem EU og Storbritannien betyder, at der oprettes et midlertidigt fælles toldområde, som skal sikre, at der ikke kommer nogen hård grænse med toldkontrol på den kommende ydre EU-grænse mellem Nordirland og Irland. Denne bagstopper er en forsikringsordning, som kun skal træde i kraft, hvis EU og Storbritannien ikke formår at blive enige om en omfattende handelsaftale, som kan træde i stedet.

Bagstopperens midlertidige natur fremgår af selve aftalen, ligesom det er understreget i konklusionerne fra det seneste EU-topmøde i december, og præcis som det er blevet sagt igen og igen på pressemøder i Bruxelles. Nu står det også på brevpapir med blå kruseduller fra Juncker og Tusk.

»Kommissionen kan også bekræfte EU’s beslutsomhed i forhold til at erstatte bagstopperløsningen vedrørende Nordirland med en efterfølgende aftale, der permanent vil sikre fraværet af en hård grænse på den irske ø«, skriver EU-lederne.

Kan Brexit udskydes?

Tusk og Junckers ord er til indvortes brug i Storbritannien, men det gør næppe stor forskel for Theresa May i parlamentet tirsdag, at EU’s øverste ledelse lægger navn til de ønskede forsikringer. De britiske medier forudser, at Theresa May vil lide et kæmpe nederlag. Hvis Theresa Mays aftale ikke får opbakning i parlamentet, vil der komme mere fokus på alternativerne, særligt risikoen for at brase ud af EU uden en aftale. Men nogle vil også fremhæve behovet for at udskyde Brexit, der er datosat til 29. marts.

En sådan udskydelse skal i så fald godkendes af de 27 medlemslande på et topmøde, men første skridt er, at Theresa May anmoder om det. Og lige nu ser det heller ikke ud til, at hun har parlamentets opbakning til at bede om en udskydelse.

Om en eventuel anmodning i det hele taget ville blive accepteret af EU’s stats- og regeringschefer, afhænger af flere forhold. Blandt andet hvilket formål udskydelsen skulle tjene.

Hvis formålet er at købe mere tid til det interne britiske politiske spil om Brexit, er svaret formentlig nej, vurderer EU-diplomater. Hvis formålet er at få tid til at implementere lovgivning som følge af Brexit, vil svaret formentlig være ja. Der er dog grænser for fleksibiliteten. Til juli tiltræder det nye EU-Parlament, og hvis Storbritannien ikke til den tid er skilt fra EU, skal der også være valgt britiske medlemmer til parlamentet.

Logistisk vil en sådan udskydelse være et mareridt, men der i det hele taget ikke den store appetit i Bruxelles på at diskutere muligheden. Mange i EU-systemet mener, at Storbritannien allerede har brugt alt for lang tid på at jagte fantasier om et glorværdigt Brexit i stedet for at forholde sig til, hvad der kan lade sig gøre i den virkelige verden.

Skilsmisseaftalen er udtryk for, som Theresa May skriver i sit brev til Tusk og Juncker, »det bedst mulige resultat, når man tager højde for principperne på begge sider«.

Det er de to herrer i øvrigt helt enige i. Det står sågar i deres brev.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce