Indtil mandag eftermiddag var Pawal Adamowicz borgmester i den polske by Gdansk. En borgmester, der kæmpede for en åben, polsk indstilling til flygtninge og LGBT-personers rettigheder.
Pawel Adamowicz var ikke enig i den ellers fremherskende modvilje og konservatisme i polsk politik, der føres af regeringspartiet Lov og Retfærdighed, forkortet PiS. Adamowicz var en mangeårig velkendt oppositionspolitiker, der opfordrede flygtninge til at søge asyl i Polen, og i 2018 vandt han stor anerkendelse og støtte fra polske borgere ved personligt at deltage i den fjerde Gay Pride Parade i Gdansk.
Søndag 13. januar 2019 blev Pawal Adamowicz stukket ned på scenen til et velgørenhedsarrangement for børnehospitaler, da han skulle holde en takketale til dem, der havde hjulpet med at samle ind. Han døde 53 år gammel.
Kort inden angrebet fandt sted, uploadede Adamowicz dette billede på Instagram. Adamowicz ses til venstre i billedet med ryggen til og et par små lys i hænderne.
Polen er fattigt, men ikke så fattigt
Pawal Adamowicz blev født 2. november 1965, og hans familie kom fra Litauen som en af de mange familier, der flyttede til Gdansk efter Anden Verdenskrig. Han læste jura på universitetet i løbet af 1980’erne, hvor han blandt andet var med til at arrangere studenterstrejker i 1988.
Han blev efterfølgende hurtigt politisk aktiv, og i 1990 blev han valgt ind i byrådet for Gdansk. I 1998 blev han første gang valgt som borgmester i byen - en post, han bestred indtil sin død. Adamowicz var en af de længst siddende polske borgmestre nogensinde. Ifølge Reuters fik han 65 procent af stemmerne ved det regionale valg i 2018.
Sammen med sit tidligere parti Civic Platform Party var Adamovicz stærk modstander af det konservative og højreorienterede regeringstyre, der har ledet Polen siden sidste valg i 2015. Her valgte Pawel Adamowicz at fortsætte sit politiske virke som løsgænger, men hans tidligere parti støttede ham stadig under hans valgkampagne i Gdansk, skriver britiske BBC.
Adamowicz markerede sig ved direkte at opmuntre flygtninge til at søge asyl i Polen. Og på trods af landets stigende modstandsholdninger lykkedes det Adamowicz at etablere en alliance med to andre borgmestre fra byerne Wroclaw og Walbrzych i den sydlige del af Polen. I november 2015 skrev de tre borgmestre under på en firepunkts ’samarbejdsaftale om åbenhed og interkulturel dialog’.
I 2016 sagde Adamowicz til britiske The Guardian, at han var opmærksom på, at hans flygtningevenlige handlinger kunne koste ham jobbet på grund af »dumme, skræmte mennesker«.
»Men sådan er det. Lige nu føler jeg, at mine borgere har brug for mig. Jeg har to og et halvt år tilbage som borgmester, og det er nok tid til at ændre folks holdninger. Det er vigtigt, at indflydelsesrige personer går forrest for at repræsentere positive europæiske værdier«, sagde han og tilføjede:
»Vi bør tage flygtninge ind. Polen er et fattigt land, men det er ikke så fattigt som Bulgarien eller Rumænien«.
