Landmanden Villads Sørensen ved stadig ikke, om briterne lægger ekstra told på hans svinekød.
Foto: Peter Hove Olesen

Landmanden Villads Sørensen ved stadig ikke, om briterne lægger ekstra told på hans svinekød.

Internationalt

Det hårde Brexit er kommet tættere på: Danske handelsfolk kigger ind i usikker fremtid

Fremtiden er fortsat uklar for de danskere, der handler med briterne.

Internationalt

De havde sådan set forventet, at det britiske underhus tirsdag aften ville stemme nej til Theresa Mays Brexit-aftale. Så sikre var de på fremtiden. Men meget mere klarhed over fremtiden fik de ikke i svinestalden i Snoldelev-Hastrup på Midtsjælland, hos medicovirksomheden Ambu i Ballerup eller hos Nordeas valutahandlere i Ørestaden, som Politiken besøgte forud for afstemningen.

Mareridtet spøger stadig om de økonomiske konsekvenser, der kan ramme deres forretninger, hvis briterne forlader EU uden en skilsmisseaftale. Selv om deadline nærmer sig med 71 dage til, at Storbritannien siger farvel til Bruxelles og resten af EU, stemte 68 procent af det britiske underhus nej til den aftale, som det tog Theresa May halvandet år at forhandle på plads med de 27 øvrige EU-lande.

»Vi er nok nødt til at forberede os på et hårdt Brexit til marts, men vi ved det ikke. Hver gang, der kommer noget frem, bliver man mere og mere overrasket over, hvad de kan finde på at gøre. Men det kan vi ikke gøre så meget ved«, siger griseproducenten Villads Sørensen. Han kan se frem til, at kødet fra hans grisestald blive dyrere, når det efter Brexit ligger i kølediskene i de britiske supermarkeder.

Han håber, at briterne vil besinde sig, når de mærker, at priserne stiger på eksempelvis hans svinekød.

»Jeg tror ikke, at de ønsker at lide en masse afsavn i deres hverdag. Men det går desværre nok først op for dem, efter de er gået ud«, siger han.

Fyldte lagrer og rutsjepund

Medikovirksomheden Ambu er i øjeblikket i gang med at forberede sig på det hårdest tænkelige Brexit. Virksomheden har allerede proppet sit britiske centrallager med medicinudstyr, så udstyret ikke pludselig strander i et toldkaos mellem Danmark og Storbritannien.

»Det vanskelige er, at det er uforudsigeligt. Vi må bare sørge for at være endnu mere aggressive eller konservative – hvordan man nu vender det – og sørge for, at vores lager i Storbritannien er fyldt så godt, som vi kan«, siger Ambus direktør, Lars Marcher.

I Nordeas valutahandel kunne man mærke konsekvensen med det samme, da underhuset omkring klokken 20.40 dansk tid sagde nej til aftalen. Inden for få minutter faldt kursen på det britiske pund. Derefter steg pundet imidlertid igen, og det endte i en lidt højere kurs, end det har ligget på i de seneste dage. Årsagen er lidt snørklet, forklarer valutachefen:

»Markedet har hele tiden forsøgt at prise et nederlag til May ind i pundets kurs. Og efter at hun tabte afstemningen, vurderer mange investorer, at nogle positive scenarier nu er blevet lidt mere sandsynlige end før: Et af dem er, at det kan ende med, at Storbritannien kan presse EU til at give noget. Det kan også være, at May vil forsøge at få nogle Labour-folk til at stemme for ved at ændre aftalen, så Storbritannien får et lidt tættere forhold til fremtiden, end der er lagt op til nu. Og endelig kan det ende i en ny folkeafstemning, hvilket åbner mulighed for, at Storbritannien bliver i EU. Det er alle sammen scenarier, som investorerne hellere vil have end et såkaldt hårdt Brexit, så det fik pundet til at stige«, siger Jesper Bargmann.

Selv om markederne reagerede lettere positivt tirsdag aften, er faren for store udsving i pundets kurs langt fra ovre. Tværtimod.

»Der var ingen klarhed over fremtiden før, og der er ingen klarhed over fremtiden nu. Man har bare sparket dåsen længere ned ad vejen. Nu er tidspresset blevet endnu større, og antallet af scenarier er ikke blevet mindre. Men så snart vi når en situation, hvor der er afklaring på, om briterne ryger ud uden en aftale, om de får en aftale, eller om de bliver i EU, så pundet vil reagere, og så får vi virkelig travlt, også med at hjælpe med, at afdække vores kunders risici. Der venter mange travle dage med Brexit forude«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce