Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Landmanden Villads Sørensen ved stadig ikke, om briterne lægger ekstra told på hans svinekød.
Foto: Peter Hove Olesen

Landmanden Villads Sørensen ved stadig ikke, om briterne lægger ekstra told på hans svinekød.

Det hårde Brexit er kommet tættere på: Danske handelsfolk kigger ind i usikker fremtid

Fremtiden er fortsat uklar for de danskere, der handler med briterne.

Internationalt

De havde sådan set forventet, at det britiske underhus tirsdag aften ville stemme nej til Theresa Mays Brexit-aftale. Så sikre var de på fremtiden. Men meget mere klarhed over fremtiden fik de ikke i svinestalden i Snoldelev-Hastrup på Midtsjælland, hos medicovirksomheden Ambu i Ballerup eller hos Nordeas valutahandlere i Ørestaden, som Politiken besøgte forud for afstemningen.

Mareridtet spøger stadig om de økonomiske konsekvenser, der kan ramme deres forretninger, hvis briterne forlader EU uden en skilsmisseaftale. Selv om deadline nærmer sig med 71 dage til, at Storbritannien siger farvel til Bruxelles og resten af EU, stemte 68 procent af det britiske underhus nej til den aftale, som det tog Theresa May halvandet år at forhandle på plads med de 27 øvrige EU-lande.

»Vi er nok nødt til at forberede os på et hårdt Brexit til marts, men vi ved det ikke. Hver gang, der kommer noget frem, bliver man mere og mere overrasket over, hvad de kan finde på at gøre. Men det kan vi ikke gøre så meget ved«, siger griseproducenten Villads Sørensen. Han kan se frem til, at kødet fra hans grisestald blive dyrere, når det efter Brexit ligger i kølediskene i de britiske supermarkeder.

Han håber, at briterne vil besinde sig, når de mærker, at priserne stiger på eksempelvis hans svinekød.

»Jeg tror ikke, at de ønsker at lide en masse afsavn i deres hverdag. Men det går desværre nok først op for dem, efter de er gået ud«, siger han.

Fyldte lagrer og rutsjepund

Medikovirksomheden Ambu er i øjeblikket i gang med at forberede sig på det hårdest tænkelige Brexit. Virksomheden har allerede proppet sit britiske centrallager med medicinudstyr, så udstyret ikke pludselig strander i et toldkaos mellem Danmark og Storbritannien.

»Det vanskelige er, at det er uforudsigeligt. Vi må bare sørge for at være endnu mere aggressive eller konservative – hvordan man nu vender det – og sørge for, at vores lager i Storbritannien er fyldt så godt, som vi kan«, siger Ambus direktør, Lars Marcher.

I Nordeas valutahandel kunne man mærke konsekvensen med det samme, da underhuset omkring klokken 20.40 dansk tid sagde nej til aftalen. Inden for få minutter faldt kursen på det britiske pund. Derefter steg pundet imidlertid igen, og det endte i en lidt højere kurs, end det har ligget på i de seneste dage. Årsagen er lidt snørklet, forklarer valutachefen:

»Markedet har hele tiden forsøgt at prise et nederlag til May ind i pundets kurs. Og efter at hun tabte afstemningen, vurderer mange investorer, at nogle positive scenarier nu er blevet lidt mere sandsynlige end før: Et af dem er, at det kan ende med, at Storbritannien kan presse EU til at give noget. Det kan også være, at May vil forsøge at få nogle Labour-folk til at stemme for ved at ændre aftalen, så Storbritannien får et lidt tættere forhold til fremtiden, end der er lagt op til nu. Og endelig kan det ende i en ny folkeafstemning, hvilket åbner mulighed for, at Storbritannien bliver i EU. Det er alle sammen scenarier, som investorerne hellere vil have end et såkaldt hårdt Brexit, så det fik pundet til at stige«, siger Jesper Bargmann.

Selv om markederne reagerede lettere positivt tirsdag aften, er faren for store udsving i pundets kurs langt fra ovre. Tværtimod.

»Der var ingen klarhed over fremtiden før, og der er ingen klarhed over fremtiden nu. Man har bare sparket dåsen længere ned ad vejen. Nu er tidspresset blevet endnu større, og antallet af scenarier er ikke blevet mindre. Men så snart vi når en situation, hvor der er afklaring på, om briterne ryger ud uden en aftale, om de får en aftale, eller om de bliver i EU, så pundet vil reagere, og så får vi virkelig travlt, også med at hjælpe med, at afdække vores kunders risici. Der venter mange travle dage med Brexit forude«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden