Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Foto: Agnes Varraine-leca/Agnes Varraine-Leca/MSF
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efterladte landminer lemlæster og dræber civile i Yemen

Der er våbenhvile i den yemenitiske havneby Hudaydah, men landminer lagt under borgerkrigen dræber og sårer stadig hundredvis af civile.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krigens rædsler er bragt en smule på afstand af våbenhvilen, og børnene leger atter udenfor, mens bønderne igen høster deres marker. Men faren lurer under sandet, ude på marken eller spredt rundt ved vejsiderne. Træder man et skridt ved siden af, er det dødbringende.

Mens borgerkrigen fortsat raser i resten af Yemen, blev der 13. december indgået våbenhvile i landets største havneby, Hudaydah. Men efterdønningerne fra den årelange konflikt koster fortsat civile liv.

Tusindvis af landminer og hjemmelavede sprængstoffer ligger stadig spredt i det sydvestlige Yemen. Læger uden Grænser presser regeringen for at sætte styrker ind og fjerne minerne, men civile områder er stadig fyldt med miner, og det koster dagligt liv og lemmer.

I august sidste år oprettede Læger uden Grænser et felthospital syd for Hudaydah i byen Mocha. Det var oprindelig tiltænkt operationer efter krigsskader og hjælp til kvinder med komplikationer under graviditeten. Men det er især landmineskader, der sender folk på hospitalet, fortæller programkoordinator i Læger uden Grænser Caroline Seguin, der i november og december var på hospitalet i Mocha.

»Vi har en kirurgisk afdeling der, som har modtaget virkelig mange ofre for miner. I alt 150. Det svarer til et offer om dagen. Det er typisk børn, der leger med ueksploderet ammunition, eller som leger i minerede områder«, siger Caroline Seguin og fortsætter:

»Det er meget hårdt for vores team, fordi der nogle gange er flere børn, der bliver skadet på samme tid. Nogle behandler vi, andre forsøger vi at få overført til Aden, fem timers transport mod syd. Og nogle dør«.

Hverdagen rummer farer

Den midlertidige våbenhvile i havnebyen Hudaydah burde betyde enden på civile drab, men det er netop, når bønderne skal tilbage til hverdagen, at faren vokser.

Lokale militærstyrker er, siden våbenhvilen trådte i kraft 13. december sidste år, begyndt at rydde området for landminer. Ifølge Læger uden Grænser fokuserer styrkerne primært på vejområder, men har indtil videre ikke ryddet meget i civile områder såsom marker. Derfor er bønderne i området nu den mest udsatte gruppe, fortæller Caroline Seguin.

»Lige nu er faren ikke miner og vejsidebomber på og ved vejene, for de er ofte blevet fjernet. Men væk fra vejene, på markerne og i de åbne områder er der blevet nedgravet miner mange steder. Nu vil bønderne dyrke deres marker igen, og børnene skal passe dyreflokkene, og det øger risikoen for at støde på miner og blive ramt«, siger hun.

Der er 35 sengepladser på felthospitalet i Mocha, hvor Læger uden Grænser så vidt muligt forsøger at behandle patienterne uden at amputere lemmer. Er det nødvendigt, sender de helst de sårede til hospitalet i Aden, hvor der er mulighed for, at de kan få kunstige proteser. Men Aden ligger fem timers usikker transport sydpå, og de fem timer kan betyde liv eller død.

Samtidig er en tredjedel af alle landets sundhedsfaciliteter lukket ned, og landets sundhedsminister, Nasser Baoum, indrømmer, at »landminerne er et kæmpe problem«.

»Det er okay, hvis en militærperson bliver skadet under kamp eller ramt af en mine, men hvis et barn bliver ramt, imens hun er på marken eller ude for at hente vand, er det en tragedie«, siger sundhedsministeren Nasser Baoum ifølge AP.

Minesprængning i fredstid er langtfra et ualmindeligt problem. Eksempelvis har organisationer ryddet over 92.000 landminer i krigsområder i Angola, siden den 27 år lange borgerkrig her sluttede i 2002. Et tilsvarende problem ses i Mosul i Irak, der i flere år var besat af Islamisk Stat. Her udgør tusindvis af skjulte landminer stadig en fare for borgerne, der vendte tilbage til byen efter befrielsen i 2017.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Verdens værste humanitære krise

Borgerkrigen i Yemen har siden 2016 kostet mere end 60.000 mennesker livet, vurderer Armed Conflict Location & Event Data Project (Acled) ifølge AP. Konflikten betegnes aktuelt af FN som verdens værste humanitære krise.

Ud over de mange tusind ofre, krigen har kostet, har den og manglende nødhjælp resulteret i en koleraepidemi, og mindst 14 millioner ud af landets 29 millioner indbyggere balancerer i dag på kanten af hungersnød.

På den ene side i konflikten står den sunnimuslimske eksilregering under ledelse af præsident Abdrabbuh Mansour Hadi, støttet af en international koalition anført af Saudi-Arabien. Saudi-Arabien kritiseres for sine luftbombardementer i Yemen, fordi de beskyldes for at gå efter sårbare mål som skoler, infrastruktur og sygehuse.

På den anden side står Houthi-bevægelsen, som er en shiamuslimsk oprørsgruppe, der siden 2004 har stået bag en række oprør mod Yemens regering. Efter det arabiske forår i 2011, hvor Yemens tidligere præsident blev væltet, er bevægelsen vokset, og den har i dag kontrol over store dele af det nordvestlige Yemen.

Midt i det hele findes også Al-Qaeda og Islamisk Stat, der forsøger at drage nytte af kaosset.

Ifølge et ekspertpanel fra FN er det primært Houthi-oprørerne, der har lagt landminerne i det sydøstlige Yemen. Acled har udregnet, at mindst 222 civile er blevet dræbt af landminer og 114 såret siden 2016, men tallet kan vise sig at være langt højere.

»Fordi det er så svært at lave præcise udregninger, udgør disse tal formentlig kun en brøkdel af alle de minedetonationer, der involverer civile i Yemen«, oplyser Acled ifølge nyhedsbureauet AP.

Fredsaftalen fra december blev indgået, fordi det skal være nemmere for humanitære nødhjælpsorganisationer at komme til landet og hjælpe de kolera- og hungersnødsplagede yemenitter. Grunden til, at det er havnebyen Hudaydah, der lægger grund til våbenhvilen, er, at den er strategisk vigtig, da havnen fungerer som en livline til de 18 millioner indbyggere, der bor i områder, der er besat af Houthi-oprørerne. Omkring 80 procent af nødhjælpen kommer fra Hudaydah.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På trods af våbenhvilen er der flere gange blevet meldt om angreb i Hudaydah, og i resten af landet hærger konflikten stadig.

»Situationen er meget kaotisk, det er helt sikkert. Der er kampe mange steder, og der er mange civile ofre for kamphandlingerne, ikke mindst kvinder og børn«, siger Caroline Seguin fra Læger uden Grænser og pointerer:

»I det hele taget er situationen meget skrøbelig«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden