0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Yuri Cortez/Ritzau Scanpix
Foto: Yuri Cortez/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

27 soldater er anholdt efter mislykket kupforsøg mod præsident Maduro i Venezuela

Efter at have overtaget kontrolposter opfordrede flere soldater mandag borgerne til at "indtage gaderne".

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Soldater fra Nationalgarden i Venezuela forsøgte tidligt mandag morgen lokal tid at kuppe landets præsident, Nicolas Maduro.

Kupforsøget mislykkedes dog, og 27 soldater er nu anholdt.

Det oplyser forsvarsminister Vladimir Padrino sent mandag aften dansk tid.

Padrino siger, at de ansvarlige for 'mytteriet' vil få 'den fulde kraft af lovens lange arm at føle'.

Gruppen af soldater angreb først en kontrolpost i hovedstaden Caracas, hvor de tog fire soldater til fange og stjal deres våben.

Herefter fortsatte gruppen videre til en sikkerhedspost, hvorfra de i en video uploadet på de sociale medier opfordrede andre venezuelanere til at gå på gaden i protest.

»Vi er professionelle soldater fra Nationalgarden, der går imod regimet, som vi tager afstand fra. Jeg har brug for jeres hjælp til at indtage gaderne«, lyder det i videoen fra en soldat, der præsenterer sig selv som gruppens leder.

Selv om kupforsøget mislykkedes, lykkedes det gruppen at samle en del demonstranter ude foran kommandoposten.

Demonstranterne satte ild til skraldecontainere og blokerede vejene i området for politiet.

En kvinde, der ikke ønsker sit navn offentliggjort, råbte på 'fred'.

»Vi holder med dem (soldaterne red.), og vi har tænkt os at blive, hvor vi er. Fred!«, lød det fra kvinden.

»Vi vil have, at Maduro går af. Vi kan ikke klare mere«, lød det fra en anden demonstrant.

Nicolas Maduros højre hånd og lederen af den lovgivende forsamling, Diosdado Cabello, oplyser, at 25 af soldaterne blev anholdt nær sikkerhedsposten, mens to andre blev anholdt andre steder.

»De er blevet neutraliseret, har overgivet sig og er blevet anholdt på rekordtid«, skriver Cabello på Twitter.

Der er under to uger siden, at præsident Maduro 10. januar blev taget i ed til endnu en embedsperiode.

Oppositionen og nationalforsamlingen beskylder Maduro og Socialistpartiet for at have kørt Venezuela i sænk og have forårsaget den omfattende politiske og økonomiske krise, landet befinder sig i.

Oppositionen sidder på flertallet i parlamentet, som anses af blandt andet USA og Brasilien som den sidste tilbageværende demokratiske institution i Venezuela.

Venezuelas oppositionsleder og parlamentsformand, Juan Guaido siger, at han støtter de anholdte soldater og er klar til at give dem amnesti.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden