Da briterne stemte sig ud af EU i juni 2016, havde få forestillet sig, at deres afsked to et halvt år senere ville sidde urokkeligt fast ved grænsen til Irland. Det er imidlertid netop, hvad status er nu.
»Nul mennesker forventede i 2016, at uenigheden om den irske grænse ville blive så stort et problem, men i dag er grænsen det eneste på dagsordenen«, siger eksperten Matthew Hanney, der var rådgiver for tidligere vicepremierminister Nick Clegg.
Kun to ting kan afhjælpe den fastlåste situation, fastslog premierminister Theresa May mandag: Enten skal Mays bagland give sig i det irske spørgsmål, eller også skal de 27 andre EU-lande. Men ingen af delene virker længere sandsynlige.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
