Da briterne stemte sig ud af EU i juni 2016, havde få forestillet sig, at deres afsked to et halvt år senere ville sidde urokkeligt fast ved grænsen til Irland. Det er imidlertid netop, hvad status er nu.
»Nul mennesker forventede i 2016, at uenigheden om den irske grænse ville blive så stort et problem, men i dag er grænsen det eneste på dagsordenen«, siger eksperten Matthew Hanney, der var rådgiver for tidligere vicepremierminister Nick Clegg.
Kun to ting kan afhjælpe den fastlåste situation, fastslog premierminister Theresa May mandag: Enten skal Mays bagland give sig i det irske spørgsmål, eller også skal de 27 andre EU-lande. Men ingen af delene virker længere sandsynlige.
Hvordan kom det så vidt, at hele Storbritanniens afsked nu er strandet ved grænsen til Irland? Den korte forklaring er, at den britiske regering har to løfter i forhold til landets exit, som strider mod hinanden.
May har lovet, at Storbritannien forlader EU’s toldunion, så briterne kan lave egne handelsaftaler med lande uden for EU. Men hun har også lovet, at der ikke kommer en mærkbar toldkontrol på grænsen mellem Irland og Nordirland, fordi det ellers vil kunne få en blodig konflikt på den irske ø til at blusse op igen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
