Vi skal tilbage til foråret 2016, til den nordlige del af London-bydelen Islington og ned i kælderen under den imposante Saint Mellitus-kirke på Tollington Park. Her holdt den lokale Labour-vælgerforening sit årlige, lukkede medlemsmøde, og der var fuldt hus, omkring 300.
Brexit-afstemningen stod for døren, og for Labour-medlemmerne i Islington North var det ikke bare den lokale kandidat, der kom. Det var partiformanden, Jeremy Corbyn, deres mangeårige og populære kandidat, der nu var blevet formand. Han gik på talerstolen, talte om lokale aktuelle emner og derefter længe og passioneret om menneskerettigheder, som han er stærk tilhænger af. Da han var færdig med det, satte han sig ned. Ikke et ord om Brexit.
Nede på tilhørerrækkerne sad London-advokaten Charles Marquand. Noget paf. Han havde ventet at høre om Brexit, om Labours holdning til Brexit, så derfor rejste han sig som en af de første og spurgte Corbyn, om han eventuelt kunne sige noget om, hvad han selv havde gjort under Brexit-kampagnen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
