Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Federico Scoppa/Ritzau Scanpix
Foto: Federico Scoppa/Ritzau Scanpix

Fredag i sidste uge havarerede en gummibåd med 120 migranter om bord ud for den libyske kyst. Et fly fra den italienske kystvagt kastede redningsflåder ud til tre overlevende mænd. Dagen efter ledte ngo-skibet 'Sea-Watch 3' forgæves efter flere overlevende.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens EU kigger den anden vej: I løbet af et par dage druknede 170 mennesker i Middelhavet

I løbet af årets første 20 dage er 203 migranter gået til bunds i Middelhavet. Ngo-skibet ’Sea-Watch 3’ leder efter en sikker havn til 47 mennesker, som havarerede undervejs fra Libyen til Europa.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Inden for den seneste uges tid er 170 mennesker druknet i Middelhavet, mens de i overfyldte gummibåde forsøgte at sejle til Europa fra henholdsvis Libyen og Marokko.

En af bådene havde 120 mennesker om bord og forlod torsdag aften i sidste uge en strand ved Castelverde, omkring en times kørsel øst for den libyske hovedstad, Tripoli.

Efter 10-11 timers sejlads på det vinterkolde Middelhav, rundt regnet 80 kilometer fra Libyens kyst, var bølgerne så høje, at gummibåden begyndte at tage vand ind.

Flere timer senere opdagede et patruljerende fly fra den italienske flåde tre mænd i vandet. Flyet kastede to redningsflåder ud og tilkaldte en helikopter. Resten af passagererne var ingen steder at se.

Helikopteren fiskede mændene op og fløj dem til Lampedusa. De var stærkt underafkølede og blev bragt til et hospital på den italienske ø.

To af mændene var fra Sudan, den sidste fra Gambia. De fleste andre passagerer var fra vestafrikanske lande, fortalte de overlevende til lokale folk fra FN’s migrationsorganisation, IOM.

Mændene sagde, at den migrant, der styrede gummibåden, på et tidspunkt greb ud efter en telefon for at tilkalde hjælp. Denne bevægelse skabte en bølge af uro og panik blandt de andre migranter, som frygtede at blive bragt tilbage til Libyen.

De ville hellere dø end vende tilbage til det land, sagde de ifølge IOM.

De tre mænd fortalte, at der ikke var andre overlevende end dem. Blandt de druknede var ti kvinder, hvoraf en var gravid. Der var også to børn om bord. Det ene barn var en to måneder gammel baby.

Mindst 10 druknede om dagen

Kun et døgn tidligere blev det bekræftet, at en båd med 54 afrikanske migranter om bord var gået ned i farvandet mellem Marokko og Spanien. Tre af de ombordværende var kvinder.

Båden havde været fem dage undervejs fra Nador i Marokko, og mange af dens passagerer var fra det samme område i det sydøstlige Mauretanien. Allerede kort efter afgang sendte migranterne deres første nødsignal, men det lykkedes hverken for spanske eller marokkanske redningsfolk at finde båden, hedder det i en rapport fra IOM’s kontor i Genève.

En enkelt overlevende blev samlet op af en marokkansk fiskerbåd. De øvrige 53 skibbrudne var druknet, fortalte manden fra sin hospitalsseng i Marokko.

De seneste forlis i Middelhavet bringer ifølge IOM’s optælling det samlede dødstal i årets første 20 dage op på 203, hvilket er to personer mere end i samme periode sidste år. Der druknede med andre ord i gennemsnit mere end 10 mennesker om dagen.

Der har været flere redningsaktioner, siden de 170 mennesker døde i slutningen af sidste uge.

Den italienske kystvagt samlede 68 søfarende migranter op og sejlede dem til Lampedusa. Og det tyske ngo-skib ’Sea-Watch 3’ reddede andre 47 mennesker fra at drukne.

Italienske havne stadig lukkede

Indtil videre har Sea-Watch ikke fundet en havn, der vil tage imod de skibbrudne, og ngo’en frygter en gentagelse af det, der skete hen over jul og nytår, da ’Sea-Watch 3’ sejlede rundt i 19 dage med 32 flygtninge og migranter om bord.

Til sidst forbarmede Malta sig og lod passagererne fra ’Sea-Watch 3’ plus yderligere 17 personer, som blev reddet af ngo’en Sea-Eye, komme i land. Men regeringschef Joseph Muscat pointerede ved den lejlighed, at det var et enkeltstående udslag af gæstfrihed. Der var ikke tale om en ny politik.

Der er heller ikke noget, som tyder på, at Italien vil åbne sine havne for de reddede migranter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, sagde lørdag i en video på Facebook, at havnene ville forblive lukkede for at afskrække menneskesmuglerne fra at sende migranter ud i deres usødygtige gummibåde.

»Det seneste skibbrud er et bevis på, at flere mennesker vil dø, hvis man genåbner havnene«, lyder Salvinis logik.

I søndags samlede den libyske kystvagt 141 overlevende op af havet og sejlede dem tilbage til Libyen. De samlede også to lig op.

Mandag reddede et fragtskib under Sierra Leone-flag andre 144 migranter og sejlede dem til den libyske havneby Misrata, hvor de straks blev fragtet hen til en tilbageholdelseslejr. Iblandt dem var 26 kvinder og fire børn.

En skammelig forestilling

Den Europæiske Union har siden sidste sommer udliciteret søredninger i det mest udsatte farvand nord for Libyens kyst til den libyske kystvagt, som konsekvent sejler folk tilbage til de lejre, de er flygtet fra. Her bliver de typisk voldtaget, tortureret, afpresset og i visse tilfælde solgt som slaver.

Den fremgangsmåde kritiserer Frederico Soda, som har ansvaret for at koordinere IOM’s indsats i middelhavsområdet.

»Indtil Libyen kan betragtes som en sikker havn, hvor beskyttelse er garanteret, må regeringer etablere en sikker og velordnet mekanisme til at landsætte folk i det centrale Middelhav«, udtaler Frederico Soda.

Det er Amnesty International helt enig i.

EU har desuden fralagt sig ansvaret for at skabe et system, der fordeler asylansøgerne på en fair måde i de europæiske lande, mener Amnesty, som også kritiserer, at EU gør sit bedste for at forhindre de frivillige redningsskibe i at samle skibbrudne op af havet.

Lige nu er ’Sea-Watch 3’ det eneste ngo-skib i aktion i Middelhavet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den skammelige forestilling, hvor redningsskibe bliver blokeret, og kvinder, mænd og børn strander på havet i ugevis, mens politikere konkurrerer om, hvem der på den mest afstumpede måde kan nægte dem adgang til en havn eller til nogen form for hjælp, bør aldrig gentages«, udtaler Matteo de Bellis, som er migrationsekspert hos Amnesty International.

De europæiske lande bør, mener Matteo de Bellis, hurtigst muligt få repareret et dysfunktionelt asylsystem, som ikke bare svigter migranterne, men også de EU-lande, som de flygtende først ankommer til: Italien, Spanien og Grækenland.

»Europæiske ledere kan ikke længere vende ryggen til mennesker, der er strandet på havet, og blive ved med at forvrænge migrationsdebatten for at fremme deres egne politiske dagsordener«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden