0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Den kinesiske vice-præsident, Wang Qishan, talte på det økonomiske topmøde i Davos, Schweiz, onsdag aften.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Huawei er frontlinje i en tilspidset stormagtsrivalisering mellem USA og Kina

Striden om Huawei handler om meget mere end mobilnetværk. Den handler også om en verden, hvor techgiganter er blevet til sikkerhedsspørgsmål og nøgler til fremtiden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg havde lovet mig selv at løfte hovedet, når jeg holdt min tale, for så kan man jo se dem, man taler til. Men når jeg løftede hovedet, kunne jeg ikke se mit talepapir, og så ville jeg jo ikke vide, hvad jeg skulle sige til dem, jeg nu kunne se. Derfor måtte jeg kigge ned det meste af tiden. Det beklager jeg«.

Kinas vicepræsident, Wang Qishan, anslog den humoristiske tone, da han i går – og som leder af den største kinesiske delegation nogensinde – talte til den økonomiske og politiske elite ved denne uges årsmøde i World Economic Forum i alpebyen Davos i de østschweiziske alper.

Den kinesiske vicepræsident stod ellers i en noget mere anspændt situation end hans nærmeste chef, Xi Jinping, gjorde det i 2017, da han som den første kinesiske præsident nogensinde holdt en tale i Davos, hvor han oven på amerikanernes valg af Donald Trump satte sig selv i scene som den ny fakkelbærer for den fortsatte globaliseringens og frie verdenshandel.

»Der vil ikke være nogen vinder af en handelskrig«, erklærede han til stort bifald fra erhvervsfolket, der næsten måtte knibe sig i armen over at høre, at en kommunistisk leder ville overtage forsvaret af den globalisering og frihandel, der nærmest er hellig i Davos.

Men det er altså to år siden.

I dag raser en amerikansk-kinesisk handelskrig, hvor Kina anklages for at svigte netop de løfter om at fremme en åben og fri samhandel med resten af verden, som præsident Xi opstillede. Og selv om Wang Qishan i går forsikrede om, at Kinas og USA’s økonomier er så store, at de slet ikke kan klare sig uden hinanden, er den kinesiske selvsikkerhed formentlig heller ikke den samme som i 2017.

Kinas økonomi er således allerede såret. Hvor den amerikanske økonomi fortsat buldrer frem, er Kinas aftagende vækst og udsigten til, at det allerede i år vil være med til at trække den samlede vækst i verdensøkonomien ned, et af de store samtaleemner i Davos.

»Men den ene side kan ikke klare sig uden den anden, så konklusionen er, at der må være gensidige fordele og et win-win-forhold«, fastholdt den kinesiske vicepræsident og gentog den kinesiske støtte til globaliseringen, mens han samtidig og med slet skjult adresse til Donald Trump advarede mod »unilateralisme, protektionisme og populisme«.

Ren overflade

Når tonen alligevel ikke var hårdere, hænger det formentlig sammen med, at der lige nu føres intense forhandlinger om indgåelse af en ny amerikansk-kinesisk handelsaftale inden 2. marts, som Donald Trump har sat som sidste frist, inden han ellers vil indføre nye handelssanktioner mod Kina.

Selv om medlemmer af den kinesiske delegation over for Politiken forsikrede, at der sker fremskridt i forhandlingerne med USA, bliver dramaet ikke mindre af, at det ifølge både vestlige og kinesiske eksperter handler om meget mere end det amerikanske handelsunderskud over for Kina.

»Handelskonflikten er ren overflade«, lyder det eksempelvis fra dekanen for det kinesiske prestigeuniversitet Tsinghua, Yan Xuetang, der er med i Davos: »Derfor er det også et spørgsmål, hvor længe en eventuel handelsaftale nu med Donald Trump vil holde«.

Yan Xuetang taler som andre eksperter om en tiltagende stormagtsrivalisering mellem et Kina, der som opstigende supermagt udfordrer USA, som efter afslutningen af den kolde krig for snart 30 år siden stod som verdens altdominerende supermagt.

»Og kernen i den konflikt handler om teknologi«, tilføjer han og henviser til to store planer, der i løbet af få år skal gøre Kina til en endnu mere fremtrædende stormagt.

Den ene er det såkaldte Belt and Road Initiative, der ved hjælp af jernbaner, veje og skibsruter skal danne en ny silkevej mellem Kina, Asien, Afrika og Europa.

Den anden store plan er den såkaldte Made in China 2025, der i løbet af få år skal gøre Kina teknologisk førende inden for 10 udvalgte områder, herunder robotter og kunstig intelligens.

»I mine øjne har Kina uden at blinke offentliggjort en Kina 2025-plan, der fortæller resten af verden, at ’vi har tænkt os at dominere hver evig eneste del af fremtidens industri, og derfor vil jeres økonomi ikke have en fremtid’«, erklærede Donald Trumps særlige handelsrådgiver, Peter Navarro, rent ud i et interview med Bloomberg i marts sidste år.

Frontlinjen

I USA er et firma som mobilgiganten Huawei nu afskåret fra at byde på offentlige opgaver, fordi den amerikanske efterretningstjeneste har rejst tvivl om Huawei-stifteren Ren Zhengfeis forbindelser til Kinas regerende kommunistparti. Ud over at være en af verdens største mobilproducenter og førende inden for den 5G-mobilteknologi, der blandt andet er afgørende for den videre udvikling af selvkørende biler, er Huawei dermed også et eksempel på, at vor tids techgiganter på få år er blevet til nationale sikkerhedsspørgsmål.

Og usikkerheden om, hvad der egentlig er Kinas hensigter, er ikke begrænset til USA, men også begyndt at brede sig til Europa, ikke mindst efter en kinesisk lov fra 2017, der forpligter kinesiske virksomheder som Huawei til at bistå Kinas efterretningstjeneste.

I sidste måned bekræftede det britiske teleselskab British Telecom, at det af nationale sikkerhedshensyn er begyndt at fjerne Huawei-udstyr fra dele af den mest følsomme infrastruktur. Og så sent som i går kunne Politiken fortælle, at også danske Banedanmark har annulleret en ordre på Huawei-udstyr, der ville lukke den kinesiske gigant ind i følsom dansk infrastruktur. Også i lande som Tyskland, Canada og Australien er der tiltagende bekymring.

Annonce

På den led handler postyret om Huawei om noget så grundlæggende, som hvordan kinesiske virksomheder kan indgå i den globale digitale økonomi i en situation, hvor der er så stærke bånd mellem Kinas kommunistiske etpartistyre og dets enorme techvirksomheder.

Huaweis næstformand, Ken Hu, der også er i Davos, mener, at den kinesiske mobilgigant lige nu er det største offer i handelskonflikten mellem USA og Kina.

Ifølge ham står verden ved et vendepunkt i den omorganisering af verdensøkonomien, der både følger af, at Kina i løbet af få årtier er skudt op som verdens næststørste økonomi efter USA, og af det, der i Davos kaldes ’den fjerde industrielle revolution’: en tidsalder, hvor robotter, bioteknologi og kunstig intelligens vil vende op og ned på vores økonomi og samfund. Og en tidsalder, hvor et tiltagende teknologisk kapløb vil afgøre, hvem der kommer til at dominere verden.

I den konkurrence er Huawei en central spiller og udgør lige nu en frontlinje i mødet mellem vestlig markedskapitalisme og kinesisk statskapitalisme.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?