0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Maduro vil lukke Venezuelas ambassade i USA

Venezuela har uden held forsøgt at bryde alle diplomatiske forbindelser med USA efter kupforsøg.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Præsident Nicolas Maduro har besluttet at lukke Venezuelas ambassade og alle landets konsulater i USA. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at oppositionsleder og formand for nationalforsamlingen Juan Guaidó onsdag erklærede Maduro afsat og udråbte sig selv som midlertidig præsident i Venezuela.

USA's præsident, Donald Trump, erklærede omgående sin støtte til Guaidó - og kaldte samtidig Maduro for en 'diktator'.

Udmeldingen fik Maduro til at trække en streg i sandet og beordre alle amerikanske diplomater i Venezuela ud af landet inden for 72 timer.

Men den ordre nægtede USA i første omgang at følge, oplyste USA's udenrigsminister, Mike Pompeo. For USA følger kun anvisninger fra Juan Guaidó og ikke Nicolas Maduro, lød begrundelsen.

Derfor sender Maduro natten til fredag dansk tid en advarsel til USA om, at adlyde hans ordre. Samtidig beordrer han alle venezuelanske diplomater hjem fra USA.

»De (amerikanerne, red.) tror, at de har en kolonial magt over Venezuela, hvor de selv bestemmer, hvad de vil gøre, siger Maduro i en tale på venezuelansk stats-tv.

»De må følge min ordre fra Venezuelas regering.

Umiddelbart efter Maduros advarsel oplyser USA's udenrigsministerium, at en del af de amerikanske diplomater skal trækkes hjem fra Venezuela.

Det skriver ministeriet i en meddelelse, skriver nyhedsbureauet AP.

USA afviser dog fortsat at trække alle landets diplomater hjem fra Venezuela, som Maduro har krævet.

Samtidig understreges det, at USA's ambassade i Venezuela vil forblive åben.

Alligevel vil beslutningen dog påvirke ambassadens arbejde, oplyser ministeriet.

»Den amerikanske regering har begrænset mulighed for at yde hjælp i nødstilfælde til amerikanske borgere i Venezuela, lyder det i meddelelsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere