0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

IS mister mange krigere i forsøg på at generobre syrisk by

Islamisk Stat mister 34 krigere i kamp om syrisk landsby, som bevægelsen kontrollerede indtil for nylig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Adskillige krigere fra Islamisk Stat (IS) mistede torsdag livet, da de forsøgte at generobre en by i Syrien.

Det mislykkede angreb kom dagen efter, at den kurdiskledede milits Syriens Demokratiske Styrker (SDS), som støttes af USA, havde indtaget byen Baghouz og fortrængt IS.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der har sine oplysninger fra et netværk af informanter i Syrien.

Jihadister fra IS lancerede torsdag et angreb mod soldater fra SDS. Mindst tre selvmordsbombere var del af den styrke, som blev sat ind i fremstødet.

34 krigere fra IS blev dræbt, mens SDS mistede 16 soldater, oplyser den britiskbaserede overvågningsgruppe.

Yderligere 21 IS-krigere blev taget til fange, da de under kampene forsøgte at flygte i retning mod grænsen til Irak.

Baghouz var ifølge Sohr den sidste IS-kontrollerede landsby i Syrien.

Syriens Demokratiske Styrker har siden sommeren 2018 været i offensiven mod IS. Tusindvis af folk, hovedsageligt kvinder og børn, er de seneste dage søgt mod områder, som SDS nu kontrollerer.

Islamisk Stat løb i 2014 store del af Syrien og nabolandet Irak over ende og udråbte de besatte områder som et 'kalifat'.

Siden har IS mistet stort set det hele igen i kampe mod forskellige fjender. Både styrker, der er loyale over for regimet i Syrien, og styrker, der bekæmper præsident Bashar al-Assads tropper.

Men jihadisterne har bevaret en tilstedeværelse i den store Badia-ørken, der strækker sig på tværs af Syrien.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere