Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

FN-hold vil undersøge saudiarabisk konsulat i Tyrkiet

Saudi-Arabien har endnu ikke svaret på, om FN's efterforsker kan besøge landet under drabsundersøgelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN's særlige efterforsker i sagen om drabet på journalisten Jamal Khashoggi beder om adgang til Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul. Hun har også bedt om at komme til Saudi-Arabien.

Agnes Callamard skriver i en mail, at hun har bedt om at komme ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul, hvor den saudiarabiske journalist, kommentator og systemkritiker forsvandt 2. oktober.

Efter først at have benægtet endte Saudi-Arabien med at bekræfte, at Khashoggi blev dræbt på konsulatet i Istanbul.

Callamard indleder efterforskningen i Tyrkiet mandag. Hun siger, at hun både vil have fokus på personer og staters rolle i drabet.

Ifølge oplysninger fra amerikanske efterretningstjenester skal drabet være udført efter ordre fra den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, men dette afvises af Saudi-Arabien.

Skal stilles til ansvar

Agnes Callamard siger, at FN-undersøgelsen er en vigtig forudsætning for at kunne retsforfølge nogen for drabet.

»Jeg håber, at undersøgelsen vil sikre åbenhed og føre til, at skylden bliver placeret. Jeg håber, at der kan åbnes vej for, at vi kan forebygge og beskytte liv i andre sager«, siger hun.

Callamard har også anmodet om oplysninger fra andre instanser og myndigheder - blandt andet i USA.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, var i Saudi-Arabien tidligere på måneden. Han krævede, at de implicerede i drabet på Khashoggi bliver stillet for retten.

Han sagde, at de implicerede i drabet ikke bare skal stilles til ansvar for Saudi-Arabien, 'men også for USA'.

Pompeo har besøgt Saudi-Arabien to gange efter drabet på Khashoggi.

Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, mener, at Khashoggi blev dræbt af saudiske agenter på konsulatet. Han har udtalt, at der er tale om et politisk mord, der var forberedt flere dage i forvejen.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at drabet ikke må ødelægge USA's gode forhold til Saudi-Arabien.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden