De seneste års største britiske spørgsmål har været, hvordan landet skulle forlade EU. Men dagen i dag kan forandre britisk politik på afgørende vis, så det bliver parlamentet og ikke regeringen, der har magten til at besvare det spørgsmål. Det vil gøre premierminister Theresa May til en politisk marionetdukke, som bliver styret af parlamentet.
Hun har længe været på vej derhen, og de afstemninger, parlamentet skal igennem i dag, er kulminationen på Theresa Mays Brexit-aftale, som blev udskudt i december og forkastet af et massivt flertal i januar. Allerede i december pålagde de folkevalgte hende at vende tilbage til parlamentet, når hendes aftale var faldet, og derefter give parlamentet mulighed for at komme med bud på en vej ud af det dødvande, Brexit-forhandlingerne står i.
Det er der, vi er nu. Det er de forslag, der skal stemmes om i dag. Og det er først i dag, vi ved, hvilke forslag der kommer til behandling. Den afgørelse ligger suverænt hos parlamentets formand, Mr. Speaker, alias John Bercow, og han beslutter sig først i dag. Men retningen er klar.
»Temaet for tirsdagens ændringsforslag er, at de forrykker magtbalancen fra regeringen og over til parlamentet«, siger Claus Grube, som har været Danmarks ambassadør i London.
Der er især to forslag, der har tiltrukket sig opmærksomhed. Det ene handler om den såkaldte irske bagstopper, som i forslaget skal erstattes med noget andet og mere vagt. Det blev dog allerede mandag eftermiddag afvist af store dele af Det Konservative Parti.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her