0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Dansker kan se frem til hård dom efter over 600 dage i russisk fængsel

Danske Dennis Christensen, der har sidder fængslet næsten to år i Rusland, får snart sin dom.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andrew Osborn/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Osborn/Ritzau Scanpix

Dennis Christensen fotograferet i forbindelse med et retsmøde tidligere i januar.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Dennis Christensen, der i over 600 dage har siddet fængslet i Rusland, får snart sin dom.

Han er medlem af Jehovas Vidner, og de må ikke må praktisere deres tro, missionere eller eje ejendomme i Rusland.

Nyhedsbureauet AFP og organisationen Amnesty bekræfter torsdag, at danskeren vil få sin dom 6. februar.

Den russiske anklagemyndighed har krævet, at Dennis Christensen skal have en dom på fængsel i 6,5 år.

Amnesty International, der sender en repræsentant til Rusland for at overvære domsafsigelsen, mener, at Rusland vil statuere et eksempel med Dennis Christensen overfor Jehovas Vidner.

Jehovas Vidner er stemplet som ekstremistisk

Trossamfundet blev i 2017 stemplet som ekstremistisk af Ruslands højesteret, og derfor er det en ret ny praksis, som anklagemyndigheden arbejder ud fra.

»Vi anser ham som en samvittighedsfange. Vi ser det her som politisk forfølgelse. Ingen tvivl om, at den her sag skal sende et signal, som går langt ud over hans egen sag«.

»Vi mener, at alle anklager bør droppes, og at han skal løslades. Den situation, han er i lige nu, er dybt forkert, og vi er desværre ikke optimistiske i forhold til, hvordan hans straf bliver«, siger generalsekretær i Amnestys danske afdeling Trine Christensen.

Generalsekretæren vurderer ikke, at noget indikerer, at Jehovas Vidner eller Dennis Christensen udfører noget ulovligt.

Den meget lange varetægtsfængsling tyder på, at straffen også vil blive meget hård, mener Amnesty.

Annika Hvithamar, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, har tidligere fortalt til Ritzau, at russerne kan bruge danskeren til at sætte et pejlemærke for fremtidige sager.

»Det er den første sag, som der falder dom i, og på den måde ventes den at give et fingerpeg i forhold til, hvordan de russiske myndigheder ser på denne her nye lov om religiøs ekstremisme«, siger hun.

Flere har til AFP udtalt deres støtte til danskeren ved retten i byen Orjol, hvor han sidder fængslet.

»Han gjorde ikke noget ulovligt, og det planlagde han selvfølgelig heller ikke at gøre«, siger hans russiske kone, Irina Christensen, til AFP.

En anden kvinde, der støtter danskeren, Marina Gough, fortæller, at han er 'en god person', der altid vil gå langt for at hjælpe sine naboer.

Jehovas Vidner anslår selv, at de har 170.000 medlemmer i Rusland, hvor indbyggertallet er 144 millioner. Mange af medlemmerne er flygtet til andre lande.

Størstedelen af russerne er russiskortodokse kristne.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts