0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Italien beslaglægger den største mængde kokain i 25 år

To ton kokain er blevet beslaglagt i Italien. Det er den største andel i 25 år.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For anden dag i træk melder italienske myndigheder om aktioner, hvor der er blevet beslaglagt store mængder narkotika.

I sidste uge beslaglagde politiet mere end to ton rent kokain, der stammer fra Colombia. Det oplyser myndighederne i en pressemeddelelse torsdag.

Stofferne har en gadeværdi på omkring 500 millioner euro, og de blev beslaglagt i sidste uge i en havn i Genova.

Kokainen var pakket ned i 60 tasker, som lå i en container fra det sydamerikanske land på vej mod Barcelona i Spanien.

»Stofferne tilhører adskillige organisationer, der handler med stoffer, og som har tilknytning til den bevæbnede gruppe kendt som 'Gulf Clan'«, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Med 'Gulf Clan' bliver der henvist til et stort og kendt narkokartel i Colombia. Klanen står angiveligt for 70 procent af Colombias kokainproduktion.

Myndighederne skiftede de mange pakker med kokain ud med salt undervejs, inden containeren nåede frem til sit slutmål i Barcelona, skriver lokale medier.

En 59-årig spanier blev anholdt i den spanske storby, da han forsøgte at tage imod forsendelsen.

Aktionen kastede en international undersøgelse af sig, der involverede politiet fra Storbritannien, Spanien og Colombia.

Tidligere på måneden beslaglagde myndighederne i Italien 644 kilo kokain, der var pakket ind og gemt i sække med kaffe fra Honduras.

ritzau

Annonce

Læs mere